Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Bagtroppens bedrøvelige historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
JAMESONS SØKGELIGE DØD.
1888
August.
Banalya
Det indrømmes, at Tippu-Tib var velvillig mod disse unge
mænd under deres hyppige besøg i Stanley-Falls, at han paa
bedste maade bød dem velkommen og bevertede dem; det
tilstaaes, at han sendte dem tilbage til Yambuya med lad
ninger af ris og flokke af gjeder; men hans medfødte kjær
lighed til magten, hans uvidenhed i geografi, hans barbariske
opfatning, hans voksende dorskhed og skjærpede griskhed
viste sig at være uoverstigelige hindringer for virkeliggjørelsen
af Barttelots og Jamesons ønsker og stod i en ligesaa fatal
modsætning til deres instruks og dyrebareste ønsker, som
en aabenbar krig vilde have været. Jeg undres over, at
officererne aldrig synes at have forstaaet, at deres besøg og
rige gåver til ham var yderst unyttige, og det maal, der ligger
dem paa hjertet, deres nedarvede egenskaber, deres opdra
gelse, sedvaner og natur maatte forbyde dem en gjentagelse
deraf. Af en eller anden übekjendt grund fastholder de med
den yderste seighed sin tro paa Tippu-Tib og hans løfter
om «ni dage», saa «ti dage», saa «toogfirti dage» etc. ete.,
løfter, som han alle kun har gjort for at bryde dem.
Men det iskoldeste hjerte maa vel smelte af medfølelse
for disse unge mænd, som blev bortrevne saa længe før
tiden —og da hjælpen dog var saa nær. De prøver tap
pert at befri sit sind for taagen og at bedømme klart, i hvilken
retning deres pligt ligger. Ved fællesbordet diskuterer de
hvad der burde gjøres. Aand graviterer mod aand og tænder
en funke af den rette sort, den bliver ytret, men der er
nogen eller noget, som kvæler funken, og det rigtige forsæt
gaar tabt. De foreslaar en hel del planer ganske forskjel
lige fra de simple vink, jeg har efterladt dem, men hver be
slutning umuliggjøres, straks den er født, ved en eller anden
forkjert begivenhed. Skjønt de utvilsomt alle besjæles af de
reneste bevæggrunde og unegtelig forbliver tro til det sidste,
gjør de sig seiv ved hvert skridt en uoprettelig skade, og
übevidst bringer de sine venner i fortroppen til fortvilelsens
rand af bare ængstelse.
Følgende er hr. Herbert Wards beretning, som jeg af
retfærdighedshensyn skylder at offentliggjøre:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
