Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Ankomst til Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
51
DVERGLEIRE.
1888,
Nov. 13,
Skoven.
Den 13de blev reisen gjennem skoven merkelig lettere.
Vor elefant- og vilHtBti KrvHBeHe en vei, Her gik østover
fra Andari, og begge i forening dannede en hovedvei, der
øiensynlig var sterkt benyttet at pvssMNerue. Vi kunde
opdage, livor de havde standset for at tænde sine piber,
knække nødder, sætte snarer og sladre. Vi fulgte den ito
timer. Grenene var afbrudte i tre fods høide, altsaa af
dverge. Hvor det var lidt vaadtT saa vi deres BNa9,,
aristokratiske, om ældgammel afstamning vidnende fodspor,
ikke større end efter en otteaarig engelsk frøkens fine ben.
Veien blev bedre og bedre; der var talrige leirpladse efter
dvergene; jordbunden var rødbrun, træerne større, med høie
stammer og mægtige kroner.
Da vi marscherede ind i leiren, saa jeg, at det atter var
fornødent at skaffe ny mad og holde hvile et eller andet
steds. Folkene saa ud til at have tabt tilliden, og de
svandt hen under det forfærdelige og uafladelige dagsarbeide
under marBoli6ii med u<HuiuFre<i6 maver. Jeg kunde græde
over det overmaal af ulykker, som daglig bragte os nærmere
til graven ; men vi havde i saa lang tid maattet øve 08 i at
udholde voldsomme tilskikkelser og gjentagne sørgelige tegn
paa ængstelser og hungersnød, at vi modtog hver dags
beretninger med en sørgmodig taushed. De tab, vi havde
lidt, kunde klager eller taarer ikke erstatte, og vi havde
morgenens sorger ivente med morgensolen; det vilde have
været det værste, vi kunde gjøre, at ængstes for, hvad der
endnu stod tilbage at gjennemgaa.
At fordele de 230 byrder blandt et dag for dag svin
dende antal bærere, var et yderst opslidende arbeide. Der
var knapt en af tyve, som ikke havde noget at klage over,
et slemt saar eller et mistænkeligt broktilfælde, hovedpine,
übestemte smerter, ssisst, feber 08V. Byrderne blev de samme,
men bærerne døde.
Den 14de naaede ekspeditionen, efter 6 timers vandring,
Anduta og Andikumu. Idet fortroppen bevægede Biss frem
over træstammer og andre levninger af den fældede Bkov,
kom der nogle pile flyvende og saarede to mand. Øieblikkelig
kastedes alle kasser og pakker, og der begyndte en livlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
