- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Anden del /
77

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Central-Afrikas store skov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77
SKOVTANKER.
blive sikker paa, at det ikke var en skuffelse. Det var 1888.
som stod man blandt en anden verdens slægter; begge var r
vi fulde af liv, paa den ene side plantelivet, paa den anden
menneskets. Der stod det ene saa mægtigt overvældende,
saa taust og stille og tillit med en Baa6an streng lU^6Bt3Lt,
at det kunde synes underligt, at sammenligne det med det
andet, og dog var der lighed. Det vilde have passet til
omgivelserne, dersom en gammel rynket patriark havde hen
vendt sig til mig med en Methusalems alvor og værdighed,
eller en Achilles-lignende kraftig bombax, staaende rod
fæstet paa sine vældige træfødder foragtelig havde spurgt
mig om, hvad jeg havde at bestille i denne skovkongernes
. forsamling.
Men hvilke forestillinger opstod der ikke, naar vi keg
ud gjennem en aaduiuF hen over den tormsrk6(i6 flod, der
gav gjenskin af et optrækkende uveir, og fik se den hele
mægtige skare at trær, forskjellige i høide og udseende, staa
der i trodsig slagorden ventende paa stormens komme. Vin
den har samlet hele sin ødelæggelseskraft; lynene farer som
hvide takkede pile hen over den uendelige, mørke skymasse,
tra hvis indre tordenen lyder, og vi hører, hvorledes orkanen
nærmer sig. Pludselig ser man trærne, som i stille ro, ret
som var det maleri, har afventet stedet, paa engang alle
sammen bøie sine toppe saa dybt, som var de bleven over
tal6u6 at en panisk skræk, svaie di<l og <M, men de Frun6
fæstede rødder og de sterke stammer holder igjen. Næsten
2a6Biaa6<i6 ved det første aussr6d, dNV6r de igjen sine kroner
6tt6r det første Bts6, og kampen M6116111 storm og skov er
paa sit høieste. Skare efter skare at skyer farer hen over
de vaiende toppe ; det brøler og knaF6r, sukker og hyler
under bygernes skingrende piben og de utallige trærs dybe
BtSNU6II. De store tr3L^oQ36rß N3L3ti36 slag Iv66r, som 116
66it68 der vældige hug, og ret som i glæde over sine stam
fædres uhyre styrke ryster og synger det i løyet. Der kom
mer det ene bleggrønne lynglimt efter det andet, 1U666N8 de
mindre trærs skarer opildnes i kampen ved deres gamles
eksempler. Vor egen sjæl vækkes i den store kamp. — Ber
særkerraseriet er smitsomt. — Vi staar beundrende ligeoverfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free