Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Central-Afrikas store skov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMMENLIGNING MED MENNESKELIVET. 81
1888,
December,
Skoven.
aristokraters rolige stolthed. Og af alt dette faar du saa
det indtryk, at de er fast bestemte paa at kjæmpe for til
V2L1’618611, saalænge som de formaar. Her ser vi alle men
neskelige karakterer undtagen martyrens og selvmorderens.
Selvopofrelse ligger ikke i karakteren af et træ, og det kan
være, at de kun har to love: «Lydighed er bedre end offer»,
og «Lev og bliv mangfoldig.»
Og som i mine øine intet er saa stygt eller modbydeligt
som pøbelmassen paa en Derbydag, saa findes der i skov
naturen heller intet saa stygt, som krattets egennyttige kamp
om at komme frem til lys og luft i en for nogle aar siden
forladt rydning, noget, der bringer hin tilbage i min erindring.
Tysl klokken ringer, der begynder 6t nyt løb. Jeg synes,
at jeg hører hoben fare afsted, den hensynsløse trampen og
trængen, raabet: «Jeg er mig selv nok, fanden tåge den
svageste», at jeg ser den glødende hidsighed, det støiende
oprør, den hensynsløse kraftanstrengelse og den skamløse
foragt for orden og sømmelighed.
Ogsaa er det værdt at standse og undersøge, hvorledes
en tilfældig begivenhed i en saadan udørken som en urskov
kan vække tanken om hjem og venner i England. Den
melankolske lyd af vindens susen i løvtaget over os, og
bladenes d6V3LF6iB6, 8ti1i666 en nat, tilbragt i — House, hvor
jeg tilbragte lange timer med at lytte til kaaerilundens ræd
somme, uhygge fremkaldende sukken, levende frem for min
fantasi. Her kom, medens jeg skulde søge hvile i mit telt,
tankerne ind paa tidligere havstorme med kold elendig
nsselhed, og naar regnen faldt draabevis eller i strømme,
8t611111161i66 op en gravsang rundt omkring mig, syntes jeg
at høre sørgelige gjenlyd af utilfredsstillede ønsker, skarer
af ikke udtalte tanker og tidligere forhaabninger, undertrykte
følelser at kjærlighed og venskab, der aldrig havde faaet
mæle. De steg med saadan forferdelig tydelighed frem for
den skjærpede indbildningskraft, at man tilsidst syntes ikke
at kunne gjøre andet end flyde hen i taarer og stønne: «0
mine venner, Gud er over os alle og ved alt!»
Vtt6rliaaii66ii lNr6r man u66Q 6n tsr6l i torßtv2Lß6ii at
HOFI6 at BKOV6NB li6lNlll6iiFli666r, BaaßoM at 0ii6pa!lI16I1
I det mørkeste Afrika. 11. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
