- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Anden del /
82

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Central-Afrikas store skov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888,
December,
Skoven.
behøver fugtighed og tillige sterkt solskin for at sætte frugt,
at Kaphiapalmen trives d66Bt i det BivklN6t6 belte rundt
sumpe, stinkende med en kloakduft, at Calamuspalmen be
høver tæt krat for at beståa, at Phoenix spinosa helst vil
vokse ved vaii6kaiit6ii, at Vitt6palni6ii 6r3kd6B at for U16F611
tnFtiFQ66. Baa6aiit lærer man snart. Men for en, som er
fremmed i den tropiske skov, som er vant til eg, bøg, poppel
og gran, er det ingen let sag at aHMIi6 de forskjellige slags
blade i løvtaget over ham; dog lærer han lidt efter lidt at
skjelne mellem dem efter et hurtigt overblik. Der åndes
flere slægter af trær med løs ved, trædende istedet for gran
og fyr, og de har gjennemgaaende store blade. Det synes
nemlig at være en fast regel, at trær med løs ved skal være
8t0rd1a6666, de med fast og liaai-6 ved have mindre blade,
uanseet at de kan være forskjellige med hensyn til styrke
og varighed; saaledes ligner f. eks. rudiao66i’ii6B blade i
udseende og størrelse næsten aldeles ricinusblade. Veden er
baade meget nyttigt og let at bearbeide, til flaader som til
trækar og alskens husgeraad, boller, bænke, stole, melkespand,
tallerkener, skeer, trommer o. 8. v. ; det bruges til panelinger,
gjærder og pæle. Eigtignok er det skjørt som cedertræ,
men det taaler alslags veir uden at revne. Der er flere arter,
som gaar under navnet bomuldtrær, men man kan kjende
dem alle paa de sterkt fremspringende rodblade, deres uover
trufne høide, sølvgraa bark, stive barktorne, grøngraa blade
og dunede blomster og frugter.
Saa finder man det sterke afrikanske teaktræ, camtræet,
Afrikas mahogni, «greenheart», pokkenholt, det uforgjænge
li^6 .^6riitl36 og langs 206dr6666ii det li^6Baa liaar66 Fultrsk,
uendelig meget sterkere end eg, stanktræet, ibenholt, kopal
træet med dets glindsende glatte blade, den træagtige vilde
mango, den smaabladede vilde orange, den vilde figen med
dens sølvfrugter, akaicerne, den stolte mpafu samt tusender af
vilde frugttrær, hvoraf jeg kjender de færreste. For saa
rigtig at kunne fatte, hvordan en tropisk skov ser ud, maa
man tænke sig alle disse blandede om hverandre sammen
bundne og omslyngede at millioner at klatrere, ranker og
kjæmpelianer, indtil alt er i fuldstændigt vildrede, og sol-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free