Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Emin Paschas og hr. Jephsons fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
JEPHSONS BERETNING.
1889
Febr. 5.
Nyanza,
Vadelai, og at jeg laa syg af feber en hel maaned igjennem, hvilket forsinkede
reisen til stationerne nordenfor til ind i juli *).
Efterat have udført vort hverv i det nordlige var vi paa tilbageveien
for at udksrs ds Dem givne løfter, da vi dsn 18ds august blev satte i fængsel
og al mvndi^ded berøvet pandaen, 83.3, at vi var aldeles ude af stand til at
holde løfterne. Før vi forlod Vadelai havde vi forsøgt paa at faa en afdeling
til at drage til Nsabe for at bygge en station, men soldaterne nægtede at
adlyde, indsn de havde hørt. hvad deres brødre nordenfor vilde gjøre. Det
er ellers et held. at der ingen station blev anlagt, og at varer samt besæt
ning fra Fort Bodo ikke blev bragt derhen; thi oprørerne vilde utvilsomt
have bemægtiget sig altsammen og gjort de derværende europæere til /anger
Dette bringer mig til at sige et par ord om tilstanden her i landet,
da jeg kom liid den 2ids april 1888. Den første bataljon liavds alt længe
været i aaben opstand mod paschaen, og to gange forsøgt at tåge ham til
fange. Den anden bataljon var ham tilsyneladende tro. men uden disciplin
og ikke til at styre, Ba<j at z)ci.BCQasii kun dsßad et skin af myndighed. og
skulde nvFst ak vi^tiZlisd udfOrsß, kunde han ikke længere befale, men maatte
bede sine officerer gjøre dst.
Da vi var i Nsabe i mai 1888, lod paschaen rigtignok nogle hentyd
ninger falde om, at ikke alt var, som det burde, men ytrede intet om. at
stillingen i virkeligheden var fortvilet, hvorfor vi heller ikke vidste dst ringeste
om, at der var utilfredshed og oprør i gjære blandt hans folk. Vi, og med
os næsten enhver i Europa og Ægypten, maatte efter paschaens egne breve
og dr, Junkers seneste beretninger tro, at ai fare havde sin oprindelse fra
begivenheder udenfor hans land, medens dog dsn virkelige fare laa i indre
uroligheder. Derved blev vi bragte til at stole paa folk, som slet ikke for
tjente nogen tiltro, og som istedelfor at være taknemmelige lor hjælpen
allerede fra første begyndelse af havde besluttet at plyndre ekspeditionen.
Havds oprørerne i deres første ophidselse kunnet finde et eneste eksempel paa
uretfærdighed, grusomhed eller pligtforsømmelse fra paschaens side, vilde han
•ganske sikkert have mistet livet i opstanden.
Det forstaar sig, at der sr nogle, som er bleven paschaen tro. og mange
mom er nøitrale; det er fornemmelig disse, som vil følge med 08. Der var
oAßaa en stor mængde ægyptiske embedsmænd. af hvilke mange har opført
sig meget slet. men madnißtsrnsß ankomst nar skræmt dem saaledes, at ds
nu ønsker at komme afsted med os. Tiltrods for mins stadige opfordringer
til at sætte sig i bsvVAsißs, synes ds imidlertid at være aldeles ude af stand
til ?t gjøre nogen anstrengelse for at kunne naa Nsabe, hvor de vilde være
i vor nærhed: dsr er aldeles ingen andsn hindring iveien derfor end deres
»egen dovenskab.
Størsteparten af mandskabet, et stort antal ægyptere eg ds fleste
sudanesere er bestemt imod at drage til ægypten og har ingen lyst til at
iforlade landet De fleste har ikke været i Ægypten, men er komne fra de
ber omkring liggende strøg. Her kan ds underholde et stort antal tyende;
mange af officererne har fra 80 til 100 kvinder, børa og tjenere i sit hus.
eg det er enhver sudanesers store maal at have det størst mulige antal
mennesker i huset, dvorimod i Ægypten deres løn kun vilds række til for tre
eller fire. Naar man betenker dstts, er det ganske naturligt, at de ønsker
at blive i deres eget land.
Hvad paBenasn an^aar, da sr Bikller paa. at dan dar dsn BtsrBts
*) Omar al Khattab, den anden kalif efter Mohammed sagde: «Fire ting
vender ikke tilbage, det talte ord, dsn afskudte pil, det henrundne
liv og den forsømte lsili^dsd. Jeg srlcjsndsr vægten af hr. Jephsons
grunde, men kan dog ikke lade være at tro, at mange sorger og lidelser
kunde været undgaaede, fangenskabet og dstB farei umulige, dersom
løfterne var bleven holdte. I juli skulde de have draget til Fort Bodo : den
18de august foregik fengslingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
