- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Anden del /
207

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Vi drager afsted til Zanzibar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207
SELIM BEY.
1889,
Mai 8,
Bunyaro
diri,
han snart in6n6nt6 os, og desuden skal vi, naar vi har naaet
floden, sende ham en fører, der vil sætte ham istand til i
fire dage at tilbagelægge den V6i, som vi har druFt tolv til.
I skal faa et brev med fra paschaen, som indeholder dette.
Men I maa være venlige mod de indfødte, ellers hjælper de
eder ikke.»
Blandt vore ægyptere var der en kaptein ved navn Ali
Effendi, som klagede over et hjerteonde. Han havde været
syg i mange maaneder, havde 9 mandlige og 9 kvindelige
tjenere, og havde derfor faaet 12 bærere. Hans bagage
bestod af 20 byrder ; han kunde ikke gaa 100 skridt, og han
nav^6 et barn paa seks aar, som var for lidet til at kunne
gaa. Han forlangte derfor seks bærere til, og vi kunde
ikke opdrive en eneste uden at tvinge de indfødte dertil,
No^6t, som Uiaatt6 gjentages dag 6tt6r dag. Da Nossi6 dags
reiser vilde have gjort ende paa en saadan mand, overtalte
vi ham til at vende om, men da han ikke vilde vende til
bage uden Bin af 15 mennesker bestaaende familie, lod vi
86iiin V6VB bud tåge sig at ham, torat de kunde bringe ham
til deres chef.
Førerne blev efter løfte sendte til denne nølende og
sløvttænkende sudaneser-oberst tilligemed et brev fra paschaen,
men skjønt vi gik smaat, stoppede og gjorde korte dags
reiser paa en til tre timer i en hel maaned, var dette den
sidste forbindelse, vi havde med Selim. Vi fik aldrig vide,
hvor han blev af, og det er til ingen nytte at gjøre gisninger.
Han var en af dem, som man ikke kunde tale tilr6tt6 og
umulig at bibringe en forstandig opfatning. Han var hver
ken ond eller lagde planer, men saa taabelig, at kun- trudsler
eller magt kunde formåa ham til at forståa og følge en given
ordre, og dette lod sig ikke gjøre ligeover for en mand med
hans naturlige 11106 og i hans stilling. En saadan mand,
der hverken lod sig overtale eller true til noget, maatte vi
overlade til sig selv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free