Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Til Albert Edward Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889,
10,
Denne del at skoven laa ogsaa i snefjeldenes luneste strøg,
hvor den brændende solvarme ret kunde virke.
Vi slog leir paa et tørt 8t66 i skoven, og efter næste
dag at have UiarBoli6r6t l/4 mil, kom vi ud at den og md i
Uleggas prægtige rydning, hvor vi Bs^t6 1v i en IiH6N
landsby i et bøsseskuds afstand fra H6iHoinrag,<i6t. Vanaiia
lunde dækkede dak^6rii6 og drog sig opoV6r kløfterne samt
langs floden og derfra dybt ned i Semlikidalen. Der var
bananer overalt og tillige overflod paa mais, tobak, to sorter
bønner, jams og ooioeaBBia.
Vi drog ind i dette distrikt fulde af bekymringer og
mistro, da madihøvdingens død havde givet os et indtryk af,
at vi ikke maatte være for tillidsfulde, men holde god uHl^i^
baade dag og nat. Allerede ved den første landsby iusHt6
fortroppen IIIBLII6, som uden betænkning modsatte sig deres
fremtrængen og angreb dem, saa at vi maatte berede os
paa, at de vilde anstrenge sig at alle kræfter. Vi saa byer
paa alle kanter, og dersom de var ligesaa modige som
talrige, vilde modstanden blive haardnakket. Vi sendte
derfor VRdii6<i6 afdelinger opover mod fjeldene og det kom
til en skarp fægtning, men klokken 4 efterm. lykkedes det
Matyera, en bari-tolk i paschaens følge, at taa 110316 at de
indfødte i tale og høvdingen til at slutte fred. Han kom
og sagde at han vil^6 kaste sig for vore tsd<i6r paa naa66
og unaa<i6. Der Hev d1«8t til oMsr at fyringen, og to
minutter senere var alt roligt.
Denne høvding og hans venner var de første ukonjuer
vi saa, og høvdingens fuldstændige underkastelse vandt os
straks for dem. Jeg blev noget skuffet ved at se dem, dog
efter nøiere ettertanke uden aarsag. Der var ingen rimelig
grand til at vente, at disse bjergboere skulde være lysere
end Semlikidalens og Ituridalens beboere, og de var i
virkeligheden endog mørkere end zanzibariterne. Tænker
man sig et folk, boende rundt foden at Schweizeralperne,
under et uimodstaaeligt anfald at skandinaver, saa vilde
urindvaanerne naturligvis tåge sin tilflugt til fjeldene, og
akkurat paa samme maade har dette mørkhudede folkeslag
at NFt6 Q6F6rBtaiiiin6 søgt ly i Ækvatorialalpernes aaser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
