Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Ruvenzori og Albert-Edwardsøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
SALTSØERNE VED KATVE.
1889
Juni 17
Katve
•
omtalt som «Katto». Smaaflaadex af kanoer kommer fra
Makara, Ukonju, Unyampaka, Ankori og Kuanda lastede med
korn som byttemiddel. Der kommer karavaner fra Øst
llKonM, Nord-Usongora, 2?oro og Huaivaua for at sælge
uirß6, barktøi, bønner, 6rt6r og tullaban eller eleusine, sesam,
jernredskaber, vaaben o.s.v. for salt. Øboerne i Albert-Edward
søen laster sine smaa fartøier med salt og tørret fisk, hvor
med de gjør reiser til de vestlige og sydlige bredder og
finder denne byttehandel fordelagtig. Besiddelsen 3.f byen
Katve, hvortil søerne hører, har været et stridens æble. Før
havde vasongoraerne den, derefter Antari i Ankoris, hvis
arvtager blev øernes høvding Kakori, og da endelig Kabba
Hega fik høre om de rige forraad, sendte han Rukara ud
for at erobre byen.
Vor iu6inarBou i Ukonju U3,v66 straks bragt varasuraerne
til at rømme Makarasletten, og da vi U3LrM666 os Katve,
flygtede Rukara i største skynding med sin hær 3.t muske
terer og spydbærere. Der var 6t antal |af 150 vakonjuer i
vor I6ir og vasongoraerne forenede sig med dem samt gav
08 gjerne 66 fornødne oplvBuiu^6r.
Den dag, 63. vi kom til Xatv6, 83.3, vi om eftermiddagen
en liden kanoflaade nærme sig fra en 0, der laa omtrent
tre mile fra bredden. Mandskabet holdt sig meget forsigtig
netop i praiehold. Man fortalte os, at Kakuri havde sendt
dem for at faa besked om, hvad det var for slags fremmede,
som uav66 skræmt Nukara og hans varaBura6r ud at landet,
hvorved de havde gjort Kakuri og «hele verden» en stor
tjeneste. Vi gav dem et tilfredsstillende svar, men de lod,
som de ikke vil66 tro os, og sagde tiiBi6Bt, at dersom vi
vil66 drNu66 byen Xatv6, vil66 de anse det som bevis fer,
at vi ikke var varasuraer. Vi ståk derfor ild paa nogle
landsbyer ved stranden, hvortil besætningerne gav sit høi
røstede bifald.
D6U, som førte ordet, sagde: «Nu tror jeg, at I er
vauvaviussi6r. Sov i fred, og imorgen skal Kakuri komme
med gaver som velkomsthilsen.»
Nu BMrsst6 L6vva, vor vakoujuusv6inss, der stod i en
kano, som laa ude i BS6U: «I børa at Xakuri, husker I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
