Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXXIII. Stammerne i græslandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1881.
Juli.
Vahunia-
erne,
*
vilde efter kjerningen lade tjenerne vaßke dem, men dette
vakte en hel storm af bebreidelser. De tror, at vand iet
kar vil skade kvæget, og heller ikke vil de tillade nogen,
der nyder kogt mad, at berøre en skaal, et Finkar eller
noget andet, der kommer i berørelse med kvæget, med sine
læber.
Lyden af smørkjerning hørte vi daglig fra en hytte i
nærheden af mit telt. Arbeidet udførtes omtrent paa samme
maad6 som man h6VNF6i> en pmikaii, idet FrVBkarret var
ophængt i husets tagverk.
Kvæget giver i forhold til dyrenes størrelse og de fro
dige græsgange kun lidet melk, den bedste melkeko sjelden
mere end to liter om dagen. Kavallis gutter og ungemænd
melkede vort kvæg. De bandt bestandig bagbenene sammen
og bragte kalven hen til moderens hoved, holdt ti>Nkai’r6t
med den ene haand og melkede med den anden samt syntes
kun at levne lidet for den sultne kalv. Vi fik ofte ligesaa
megen melk af gjederne som af en almindelig ko, men jeg
saa aldrig d6 indfødte benytte sig at den gode forsyning, de
kunde faa fra disse nyttige dyr.
Uagtet £en kone i idisse lande iligesaagodt ansees for
løsøre som andet gods og koster fra et til fem stykker storfæ,
holdes hun dog i ære, er agtet og har rettigheder, som ikke
kan krænkes ustraffet. Medgiften taar N6nd6B fader, men
behandles hun slet, er det ikke vanskeligt for hende at
komme hjem til sine korBkldr6, og Niand6n inaa, for at taa
hende tilbage, kjøbe hende paanyt, hvilket, da kvNFkt er
dyrt, nok kan tæmme hans vrede. Desuden vil uhyggen i
i det forladte hjem og ved den slukkede arn§ snart gjøre
tyrannen føielig.
Jeg fik opfordring til efter de gjældende vedtægter at
afgjøre en giftermaalssag mellem Kavalli paa den ene side
som eier at en ung Blavind6 og Katonza, en mhumahøvding.
Den sidste havde forlangt Kavallis pige tilægte og betalt to
af de tre kjør, som var prisen for hende. Derfor beholdt
Kavalli bruden hos sig, og dette var grunden til Katonzas
klagemaal. Prisen blev ikke omtvistet, men Katanza mente
at have grund til at frygte for, at han ikke tik pi^en etterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0376.html
