- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Anden del /
414

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Fra Victoria Nyanza til Zanzibar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

414 I DET MØKKESTE AFRIKA.
1889
Dec. 4.
Bagamoyo
86l8kaKet 1618t6 Biss, draK BKaai6N Med 6NtKuBiaBM6 OF led-
Bassede den med Irjertelisse kurraer.
’- Indholdet at mit Bvar var for det første, at jeg ikke
vidste, at Emin Pascha var en tysker, dengang jeg tilbød
mig at bringe ham undsætning, og at vi især tankte paa
ham som en tapper guvernør, der med udholdenhed, mod og
klogskab havde forsvaret sin provins mod angreb at vilde
fanatikere, som iforveien havde tilintetgjort ethvert spor af
civilisation i Sudan. Dernæst, at da tidligere ekBp6Hition6r
bav66 vist, at et k6i<lisst uHtaicl uH6iukk6u66 var atAeeiississ
af viljestyrke, ustandselig og uBV3kkk6t anBtrßNss6iB6, Kav6e
daa66^6ss og mine ledsagere, som en sjel og et legeme anvendt
al vor moralske og fysiske kraft, anstrengt hver sene uden
a,t knurre for at naa det foresatte maal. For det tredie, at
da verden opdrog menneskene til lissessvidissned for ros eller
daddel, og hverken evner eller bedrifter var istand til at
vinde dens gunst, medens uheld avlede foragt, held mis
undelB6 eller kad, at man vel ved offervillighed kunde vinde
personer, men at ingen kunde vinde alle, hverken ved for
tjenester eller held, saa var det sikrest at søge tilfreds
stillelsen i sin egen samvittighed. For det fjerde, at om
end vi fattede beslutninger, saa var dog Gud den, som
Btvrede alt etter Bine ord. «Her er Nmin, her er OaBati,
her er jeg oss alle mine venner, og maa vi nu dekjende, at
vi føler en Mdstændig og velgjørende glæde i bevidstheden
om, at vore daglige vandringer og strabadser er tilende,
ialfald for en tid.»
?aBokaen talte med tuldendt veltalenked, tvdeliss, ssram
matikalBk ordnet oss med en dyd, velklinssende Btemme, Bom
toss BeiBkadet med Btorm, oss KanB tale indekoldt tornemmeliss
vtriusser at ovei^trsmmende taknemmelissked lisseovertor det
sedle 6NsseiBke tolk, Bom kavde tsenkt paa kam, KanB tvBke
landBM2Lnd, «om kavde modtasset kam Baa venlisst, Bamt KanB
ma^6Bt36t KeiBer II tor KanB naadisse oss kMtelisse
V6iKoMBtKilB6N.
Btemninss6u var bekasseliss oplivet. ?lere at 08 ssiZedede
Biss i tankerne om, at med morssendass6Nß Bolovssanss dessvndte
der en tid at ro oss kvile, andre nsd sslskden i ren Oss eedel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free