Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXXV. Fra Victoria Nyanza til Zanzibar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 I DET MØRKESTE AFKIKA.
1889
Dec. 6.
Zanzibar
*
ude af stand til at fatte en beslutning eller godkjende mine
raad brød op efter 52 dass6B uvirksomhed ; endnu den dag
idag kan jeg oprøres ved tanken derpaa. Havde paschaen
da havt nogen at give prygl, tror jeg, at de vilde have været
kraftige nok. For det andet gik min dom i sagen angaaende
Mohammeds hustru mod hans ønsker, men havde han været
min broder eller min velgjører, kunde jeg dog ikke i over
ensstemmelse med streng retfærdighed have handlet andeiiedes.
Den tredie gang var i NtBora, da Nmin kom for at gjøre
undBk^ldniuF for nogle übetænksomme ord, som han havde
udtalt, og jeg greb leiligheden til at holde et lidet foredrag
over, hvorledes han som pascha og gentleman burde opføre
sig. «Jeg er glad over og modtager Deres undskyldning
pascha,» sagde jeg, «men jeg haaber, at De fra nu af og ud
til kysten, vil lade 08 huske paa, at De endnu er Ekvatorial
provinsens guvernør og ikke et forkjælet, barn. Det er os
en stor sorg at se Dem tåge saa barnagtige anstød, naar vi
ikke kan glemme, at det er for Dem, vi alle har været
villige til naarBomnelBt at sætte livet vaa spil. Den maade,
paa hvilke ve og kaptein Casati indbilderDem at være for
nærmede, er os noget aldeles nyt, og vi forstaar ikke, hvor
for en liden misforstaaelse skal være aarsag til afbrydelse af
al omgang. Vi nar pleiet at Biss6 vor mening lisse ud, men
har aldrig længere end i et øieblik følt os fornærmede eller
russet over indbildt uret. Betænker De dette, vil De føle
Dem overbevist om, at denne forcerede indespæring i Deres
telt ikke kan forekomme os at være anderledes end urimelig
og barnagtig.»
«^k, nr. Btanlev, anssrer, at .jess tulsste med vern,
oss med VereB tilladeiB6 vil dede om, naar vi kommer
til lir. UaokevB Btation^ at maatte dlive der,» Bassde lian.
«Men nvortor paßona?» Bvursste «Biss miss, nvortor
dette er Vereß snßke? Lar nossen tornNrmet vern?
ved alt, livad der foressaar i leiren, men maa tilßtaa, at
.less er tuldßtsLndiss uvidende om, at nossen med lienßi’sst nar
tornZkrmet vern. Visse ned til den mindßte er
der inssen, uden at lian ovrisstiss snßker at v^re vern til
tjenere. I^ad miss nu pasena, i al kortlied kor fsrßte ssanss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0444.html
