Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Fra Victoria Nyanza til Zanzibar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I DET MØRKESTE AFRIKA.
432
1889,
Dec. 6,
Zanzibar.
i besiddelse af et beløb, der tillader at give hver overlevende
zanzibarit et gratiale paa 300 rupier OF hver at vore offlcerer
en sum af £ 1000, en baade ønskelig og vel fortjent an
erkjendelse.
Bfter ankomsten til Kairo den 16d6 Januar 1890, og
6t^6rat have afleveret d6 260 27FwillF6r til de ægyptiske
autoriteter, søgte jeg efter et roligt sted, hvor jeg kunde gaa
igang med nedskrivningen af denne beretning om tre aars
oplevelser «I det mørkeste Afrika, beretning om opsøgelsen
og befrielsen at samt tilbagetoget med Emin Pascha, guver
nør i Ækvatoria.» Et saadant sted fandt jeg i Villa Vie
toria, og den 25de Januar greb jeg pennen for at begynde
mit dagverk, men jeg vidste ikke hvorledes. Ligesom Elihu
var jeg fuld af taler, en aand i mit indre trængte mig, jeg
ønskede at lette mig ved at skrive, men det gik ikke; min
høire haand havde glemt kunsten, og tortatt6i-6vn6Q var
borte paa grund af lang hvile. Jeg maatte sætte en sterk
bom for det mylder af erindringer, som trængte sig frem,
lade en efter den anden se lyset efter ængstelig overveielse,
og kunde jeg paa denne maade skrive ni foliosider paa en
time den ene dag, kunde jeg den næste neppe faa hundrede
ord paa papiret. Dog tilsidst, efter 50 dages uafbrudt ar
beide, havde jeg som en følge at en uimociBtaa6iiF drift draFt
det til 903 beskrevne propatriasider foruden at have skrevet
400 breve samt op til 100 telegrammer, og er nu at ren ud
mattelse nødt til at bede lNB6rn6 om at maattk slutte.
Nogle af de vidunderlige steder i det indre afrikanske
land, som vi tilsammen har gjennemreist, vil for altid fæste
sig i erindringen. Hvor vi saa gaar hen, vil dog alticf en
at de mange opi6V6lB6r i den store Bliov Btaa tor os, denne
evige skov, som bestandig vil blive Btaa6Qd6 i sin stille en
somhed. Som i tidligere dage vil den vokse OF og gaa un
der i alder efter alder, taus og rolig i sin -mangfoldighed,
staa der som aandeskygger i tusmørket, men stadig voksende
høiere OF høiere opover mod luft OF solskin. Vi vil ofte
kunne indbilde os at høre tordenens rullen med ekko efter
ekko midt under tausheden og mørket, se morgenstundens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
