Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
"Jeg hed Fridthjof (Fred -Tyv)," sagde han, "da jeg
for med Vikinger, og Herthjof (Hcrr-Tyv), Geirthjof (Spyd-
Tyv), Gunthjof (Kamp-Tyv), Dythjof (P-Tyv), Helthjof
(Dods - Tyv), Valthjof (Val - Tyv) ligesaa, da jeg var
Stridsmand, men nu har jeg en Tid vceret Saltbrcrnder.
I Anger er jeg opfodt, og hid drev min Hv mig ; Hjem har
jeg ikke."
"Far et andet Sted hen i Befog," fagde Dronningen.
"Nei," sagde Kongen, "bliv her, kast Koften af dig og
sid hos mig."
Han kastede Koften af, og stod nu i morkeblacr Kjortel
Med Svcerd ved Siden, med den kostelige Ring om Armen,
et bredt Solubelte om Livet, og ved Beltet en stor Pung
med blanke Sslvpenge. Kun om Hovedet beholdt han en
stor Skindhue, faa at man ikke godt lunde fe hans
Ansigt.
"Det kan jeg lide," sagde Kongen, "men staf ham nu
en god Kappe, Dronning."
"Som I vil, Herre," fvarede Dronningen, "men jeg
fynes ikke videre om denne Thjof." Hun var blodrsd i
Ansigtet, thi hun kjendte Ringen.
"Der har du en deilig Ring," sagde Kongen, "du maa
have brcrndt lcenge Salt for at kunne anskaffe dig den."
Fridthjof sagde, at det var hans Fcedrenearv. Han
blev der om Vinteren ; Dronningen talte itle stort med ham,
men Kongen gjorde meget af ham.
Engang, da Kongen og Dronningen flulde ljore over
Isen, advarede Fridthjof dem, Kongen vovede det alligevel,
men Isen brast, og baade Kongen og Dronningen vilde
have druknet, hvis ikke Fridthjof i Hast var kommen til, og
i et eneste Tag havde rykket Hest, Slcrde, Konge og Dron
ning op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
