Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Ene jeg digted
om Jarlen en Thule,
varre Dråpe
blandt Daner ei hortes;
Feil er fjorten,
falste Ord ti ;
ei er der Eude,
ei er der Indgang,
Slet var Kvadet
forn Skalden felv.
Kongen 10. Han havde nu altid Moro af at snakke
med Halle, som om Vaaren endog maatte folge ham paa
Gulathinget, hvor han ligeledes stal have gjort Loier. Paa
Tilbageveien nordefter til Throndhjem stulde han og Thjo
dolf fe til Kjottenet ombord, men han var saa sosyg, at han
laa under en Baad og neppe kunde rore sig; Thjodolf
maatte derfor vare ene om Arbeidet. Idet han kom ba
rende med et Fad, faldt han over Halles Fod, som var uden
for Baaden. Han gav Ondt af stg, men Halle blev ham
ikke Svar styldig.
Dronningen, Thora, kunde itte lide Halle; hun fandt
ham for grov og spottende. Kongen derimod holdt frem
deles af ham.
En Gang, da Kongen gil paa Gaden med sin Hird og
Halle fulgte med, blev han var, at Halle ikke kunde faa
Pinene fra hans Pre; den var guldbestagen, med solvviklet
Skaft, Solvholk paa Skaftet og deri en 2Edelsten.
"Du synes nok godt om min Pre," sagde Kongen.
"Ja," svarede Halle.
"Har du seet bedre Pre?" spurgte Kongen.
"Det tror jeg itte," sagde Halle.
"Vilde du taale hvad det saa var sorat faa Pren?"
fpurgte Kongen.
"Just ikke det," var Halles Svar, "men muligt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
