Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Sverdet, og håvede det som til Hug imod ham, men Ottar
stod übevagelig og uden at blinke. Da lod Kongen Sver
det ganste sagte synke stadt ned paa Ottars Skulder; satte
sig i Hoisadet og tiede en Stund og faa sig om. Endelig
udbrod han: "Hvor sent en dog faar provet sine Folk!
Her sidder mine Venner og fornemste Mand, ja, de bedste
Mand i Landet, men ingen viste mig dog saa meget Venstab
som denne unge Svend, hvilken I anse langt under eder i
Stand og Vcrrdighed ; jeg bar mig ad som en afsindig og
vilde odelcrgge mit bedste Klenodie, men han hindrede mig
derfra, talte viseligen for mig, og viste siden det mest ufor
fcerdede Mod, da jeg i Raseri for op og vilde hugge ham.
Nu stal I vide, hvorledes jeg vil lonne ham : forhen var
han Kjertesvend, nu stal han vare Lendermand, ja, den for
nemste blandt mine Lendermand. Gak nu til Seede hos
Lendermand ene, Ottar, og gjor itte langer Opvartning."—
Ottar blev siden en anseet og ypperlig Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
