Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fangetaarnet i Pisino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
»Gud være ham naadig!« svarede Grev Sandorf.
»Vi kunne ikke redde ham. Men vi maa flygte, om det
saa kun var for at hævne ham . . . Kom, Stephan,
. . . Koml«
Det var den hoje Tid. Fra flere af Vinduerne i Taar-
nets underste Etager blev der atter skiidt paa dem, og
overalt lød Raab og Støj. Fangevogterne vare maaske
ifærd med at omgaa Taarnet og afskjære dem Flugten.
De vare desuden udsatte for at blive ramte af de Skud,
som affyredes fra Fæstningen.
»Koml« raabte for sidste Gang Grev Sandorf, idet
han lod sig glide ned af Kablet, som strax derpaa blev
grebet af Stephan Bathory.
De mærkede først nu, at Kablet hang frit ud over
Klippeu, og at der ikke længere fandtes Jernkramper,
hvortil de kunde støtte sig. De maatte klainre sig fast
til det fritsvævende skadel, som rev deres Hænder til-
blods, og saaledes gled de ustandselig nedad, medens
Kuglerne peb dem om Ørene
J Løbet af et Minut firede de sig ved Hjælp af
Hænder og Fødder omtrent en firsindstyve Fod ned i
den, som det syntes, bundløse Afgrund, fra hvis Dyb de
allerede hørte den vilde Stroms Brusen. Det gik nu
op for dem, at Lynaflederen maatte være ført ned i
Floden. Hvad skulde de gribe til? Selv om de havde
villet, havde de dog ikke Kræfter nok til atter at hejse
sig op til Foden af Taarnet, og siden Døden var dem
vis, hvad enten de steg op eller ned, saa foretrak de at
ende deres Liv i det svimlende Dyb.
J det Samme glimtede et mægtigt Lyn, som øse-
blikkelig blev efterfulgt af et forfærdeligt Tordenbrag.
Skjøndt selve Lynaflederen ikke var bleven ramt, var dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
