- Project Runeberg -  Matthias Sandorf /
94

(1886) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Johannes Gøtzsche
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Foïbafloden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.















94

som bebudede Dagens Komme. Langt nede i Horisonten
lynede det endnu under en uophørlig, men fjern Torden.
Uvejret trak bort eller døde hen lidt efter lidt, da det
elektriske Stof, som fandtes i Luften, var opbrugt.

Matthias Sandorf saa’ sig uroligt om til alle Sider
og blev da vaer, at Flodbredderne vare meget hoje og
Stronimens Løb endnu overordentlig hurtigt.

Det var altsaa en Bjergstrøm, maaske med talrige
Hvirvler, som førte Flygtningene med sig. Men nu
hvcelvede Himlen sig over dem, og de vare ikke længere
udsatte for at faa deres Hoveder knuste mod de frem-
springende Klippefthkker i den Underjordiske Kanal.

Uheldigvis forekom der ikke et eneste Sted, hvor Flod-·

bredden var saa lav, at de kunde gaa iland. Foibafloden
var paa begge Sider omgivet af boje Klipper; det var
en indsnevretFortscettelse af den underjordiskeKanal med
dens lodrette Vægge; der manglede kun Stenhvcelvingen
over deres Hoved-

Den sidste Dukkert havde imidlertid vaekket Stevhan
Bathory af hans bevidstlose Tilstand Han greb efter
Vennens Haand, og Matthias Sandorf bojede sig hen-
imod hani og sagde:

»Vi ere frelste.«

Han burde vel egentlig ikke have talt saaledes-, thi
han vidste jo ikke engang, hvor Floden havde sit Udlob,
eller hvorledes den Egn var, som den gjetinemstromniede,
eller naar han kunde forlade Træstammen. J Følelsen
af sit kraftige Mod rejste han sig ikke desto mindre op
paa Trcestammen og gjentog staaende og med høj Røst
tre Gange:

»Frelst! frelst! frelst!«

»Og hvem skulde desuden kunne høre ham?




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:31:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/msandorf/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free