- Project Runeberg -  Matthias Sandorf /
95

(1886) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Johannes Gøtzsche
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Foïbafloden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95

Der fandtes ikke et Menneske paa den stejle Flod-
bred, som kun bestod as Sten og Skiferlag, og saa aldeles
fattedes Muldjord, at ikke engang Buskvagxter kunde trives
der. Landet, som laa bagved de hoje Flodbredder, havde
intet Tiltrækkende ved sig. Det var en øde Egn, og
Foibaflodens Løb var her indsnevret som mellem en Af-
lobskanals Granitmure Paa hele denne Strækning optog
den heller ikke en eneste Biflod Ingen Fugl svævede
hen over dens Overflade, og Fiskene vovede sig ikke ind
i den stride Strøm Hist ·og her ragede store Klippe-
stykker op over Vandet. De vare aldeles tørre ovenpaa,
og man maatte derfor antage, at hele det brusende
Vandlob hidrorte alene fra en øjeblikkelig Stigning af
Vandet som Følge as de sidste Dages Regn. Under
sædvanlige Omstændigheder var Foibas Flodseng kun en
Bjergkloft, som var gjennemfuret af Regnskyl.

De Flygtende behøvede heller ikke at frygte sor, at
Treestammen skulde blive kastet ind mod Klipperne. Den
undgik dem blot ved at følge Strømmen Men det
vilde have været umuligt at faa den Ud af Strømmen
. eller standse den i Farten for at lægge til Land, hvis
Flodbredden havde frembudt et eller andet Sted, hvor
dette lod sig gjøre

Flygtningene tilbragte endnu en Time saaledes, nden
at der viste sig nogen øjeblikkelig Fare. Det lynede ikke
mere, og der hørtes endnu kun en dnmp Rullen mellem
de øverste Skylag, som i lange Striber strakte sig ned
mod Horisonten Det gryede ad Dag, og Himlen, som
var fejet ren afStormen, blev kjendeligt lysere. Klokken
var da vel omtrent fire om Morgenen.

Stephan Bathory sov i en halv oprejst Stilling,
støttet af Grev Sandorf, som vaagede for dem Begge.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:31:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/msandorf/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free