Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Andreas Ferratos Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
»Men hvad siger man i Byen?« spurgte Stevhan
Bathory.
»Det er Tale om, at igaar Morges har man söt
to ubekjendte Personer gaa iland ved Lagunen, og skulde
det være Dem . .
»Det var virkelig os,« svarede Stephan Bathory.
»En af de omboende Saltshdere saa’ os, og han har
angivet os.«
Og Andreas Ferrato erfarede nu, hvad der havde
tildraget sig i den ode Bondegaard, medens Flygtningene
holdt sig skjult der.
»Og ved De slet ikke, hvem den Angiver er?«
spurgte Fiskeren.
»Vi have ikke set ham,« svarede GrevSandorf, »vi
hørte ham kun tale.«
»Det er ret fortrædeligt,« vedblev Andreas Ferrato.
»Det Vigtigste er imidlertid, at man har tabt Deres
Spor; men selv i Tilfælde af, at Nogen skulde faa Nys-
om, at De er skjult i mit Hus, antager jeg ikke, De be-
høver at frygte for at blive angivet, thi her i Rovigno
er Befolkuingen paa Deres Side.«
»Det undrer mig ikke,« svarede Grev Sandorf.
»Befolkningen her paa Egnen er brave Mennesker. Men
vi maa ikke glemme de ostrigske Autoriteter, som ville
anstrenge sig til det Yderste for atter at faa os fat.«
»Det er dog en Beroligelse for Dem,« vedblev
Fiskeren» »at de Fleste antage, De allerede er sluppen
over Adriaterhavet«
»Gud give, det var saa vel!’-« tilfojede Maria.
»Det lykkes os nok, kjære Barn!" svarede Grev
Sandorf.
»Men nu,« vedblev Andreas Ferrato, »vil jeg som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
