Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8va bassa, en Octav lavere. Ved Ordet loco læses
Noterne igjen som de er noterene.
All’ unisono, i Enklang.
Alla breve, egentlig 2/1 eller 4/2 Takt, senere ogsaa 2/2 Takt.
2/1 er den store, 2/2 den lille alla breve Takt; Heltonen
og Halvtonen i disse Taktarter udføres da som en
noget langsom Fjerdedelsnote i nyere Notering. (Se
a cappella 3.)
alla camera, i Kammerstil (Modsætning til Konsert-, Opera-
og Kirkestil).
alla militare, i Militærstil.
alla mente, udenad, improviseret.
alla polacca, i Polonaisestil.
alla russa, i russisk Folketone.
alla siciliana, som en hurtig siciliansk Folkedans.
alla stretta, (tysk Engführung) er Indtrædelsen af en
Imitation før dette Motiv, der skal imiteres, er fuldført.
Er ikke at forveksle med stretto.
alla tedesca, i tysk Folketone.
alla turca, i tyrkisk Stil.
alla zingara, i Zigeunerstil.
alla zoppa, hinkende (som Synkoper).
Allegramente, frisk, hurtig.
Allegretto, noget hurtig.
Allegrezza, Hurtighed.
Allegrissimo, meget hurtig.
Allegro, hurtig. All. con brio, meget hurtig. All. non fanto,
ikke for hurtig. All. di molto, All. con fuoco, risoluto:
viva e, assai, furioso, scherzando m. fl., betegner
foruden Hurtigheden tillige Foredragets Karakter.
Allegroform, se Factur.
Allelujah (Halleluja), Lover Herren, er et Tillæg til mange
Kirkemelodier, et Jubelkor i Oratorier eller et
Menighedssvar i den kristelige Gudstjeneste til en af
Præsten oplæst (sungen) Tekst af Bibelen. Skrives ogsaa
AEVIA (aeuia).
Allemande, en tysk Nationaldans, i ældre Tid i 4/4 Takt, i
senere Tid saavel i 2/4 som 5/4 Takt. Findes i Suiter
af Bach m. fl.
Alpehorn, ligner noget vor Lur og bruges i Schweitz til at
blæse »Kuhreigen« (Ranz des Vaches).
Alphabet (det musikalske) er Rækken c, d, e, f, g, a, h med
deres Birækker (cis, dis o. s. v. og ces, des o. s. v.)
Oprindelig var Rækken a, b, (nu h), c, d, e, f, g. I
ældre Tider havde man andre Alfabeter, hvoraf
stammer det franske A.: ut, re, mi, fa, sol, la, si; det
italienske: do, re o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
