Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at have i Motsætning til Fuge, Canon og Kirkemusik,
hvor ældre kontrapunktiske Regler og Kunststykker
har en fremherskende Betydning i Kompositionen.
Front = Facade.
Frosk er det Stykke af Violinbuen nærmest ved
Haandtaget, hvori Hestetaglene er befæstede og hvor der
findes en liden Skrue til at stramme ud Haarene; den
modsatte Ende af Violinbuen kaldes Spids (punto
d’arco [[** NB avsl. parentes mgl, trykkfeil **]].
Frottola var i 15. Aarh. i Italien flerstemmig Sang af
romantisk eller komisk Indhold; den rom. Frottola gik
over i Madrigal, den kom. Frottola blev til den
lavkomiske Villanella el. Villote.
Frygisk kaldes den Kirketoneart, hvis Grundtone er a.
Fuga er en Toneform, der er Stamfader til den nyere
Sonateform og overhovedet til al større Komposition
med ordentlig Benbygning; dens Elementer vil findes
igjen i de fleste Sonater, Symfonier, Ouverturer
tilligemed Elementer af Toccataens friere Former.
Dens vigtigste Kjendemærke er dens Fastholden
af et Motiv (Subjekt, soggeto), der først optræder i en
Stemme som Dux (Fører) og dernæst i en anden
Stemme som Comes (Ledsager, riposta) fortsat til
Dominanttonarten, medens Føreren danner et
Kontrapunkt.
Dette gjentager sig med to andre Stemmer, hvis
Fuga’en, der kan være 2-, 3-, 4-stemmig eller mere,
er firstemmig, og dette kaldes Expositionen. Ordenen,
hvori de enkelte Stemmer afløser hverandre, kaldes
Repercussion, og ovenanførte Kontrapunkt kaldes
Kontrasubjektet (Kontrathema). I en saakaldt Dobbeltfuga
er Kontrasubjektet et nyt uforanderligt Motiv, i den
enkelte Fuga derimod friere, endskjønt det fastholder
sit væsentlige Indhold i alle Stemmer.
Dernæst følger en Mellemsats, hvor der raader
en større Frihed, men hvor man ogsaa kan foretage
flere Kunststykker, f. Ex. føre Motivet ind baglænds
(retrograd) eller saaledes, at de opgaaende Intervaller
føres ned og omvendt (al rovescio), foretage Engføring,
saa at Comes indtræder, før Dux har afsluttet
Motivet (alla stretta, restrictio), lade Motivet indføre i
større Noter (Augmentation) eller i mindre Noter
(Diminution) m. m. Til Slutning anbringes gjerne et
Orgelpunkt.
Fugara, et 8-fods og 4-fods Register i Orgler, med
strygende Tone og trang Mensur; bør gjøres af engelsk Tin.
Fugato, en liden stump Fuge uden streng Gjennemførelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
