Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjentagelsestegn (Repetitionstegn) findes som to Punkter
ved en lodret Dobbeltlinie, naar en Del al et
Musikstykke skal spilles to eller tre Gange; det sidste
betegnes ved ter (tre) eller 1ma, 2da, 3tia. Se Volta.
Glasharmonika er et forældet Instrument, der bestod af
omdreiende Glasskaaler, hvilke ved Berørelse med
fugtede Fingre gav en klar og fin Tone. Meget yndet
i Begyndelsen af forrige Aarhundrede.
Glissando er en hurtig Glidning af en eller flere Fingre
over Pianofortets hvide Tangenter og kan udføres i
Enklang, Terzer, Sekster og Oktaver.
Gloria (in excelsis) »Ære være Gud i det Høie«, en Del af
af [[** sic, trykkfeil **]] »Messen«. Gloria patri er Doxologien (se denne).
Glottis = Stemmeridse, en Spalte i Luftrøret.
Gondoliera, se Barcarole.
Gong (Gongong, tamtam), et chinesisk Slaginstrument af
Bronce med intens Klang; anvendes til rystende
Momenter, særlig i Operamusik.
Gorgheggio (gorgedscho), Trilleøvelse i Sang.
Graduale, Sange i den katolske Liturgi, der udførtes af
Sangere, medens Præsten besteg Trinnene (gradus)
til Alterets forskellige Sider; dertil hørte ogsaa
Afsyngelsen af Sequenser.
Gran Cassa, se Cassa.
Grandezza, Høihed; con gr. det samme som Grandioso,
storartet.
Grave, tungt er Tempobevægelsen for et meget langsomt
Foredrag.
Grazia, Ynde; con gr. og Grazioso, yndig, fint.
Gregoriansk Sang kaldes den romerske Koralsang efter
Pave Gregor d. Store, der lod optegne og redigere
de romerske Kirkemelodier.
Gribebredt er anbragt paa flere Strengeinstrumenter for
at modtage Fingrenes Tryk paa Strengene. Nogle
Gribebredter er inddelte ved Tværstreger af Metal,
der angiver, hvor Fingrene skal sættes ved Trykket.
Grundakkord er enhver Treklang og Firklang, i hvilken
Grundtonen (se denne) er den dybeste Stemme.
Grundbas, se Fondamento.
Grundbeliggenhed (en Akkords) er den Stilling, hvori en
Akkords Toner, naar de øvrige Stemmer ved
Omsætning rykkes muligst nær ind til Basstemmen, danner
en Terzrække.
Grundtone er den Tone, der som den dybeste (som
Udgangspunkt) bestemmer en Tonarts eller Akkords
Væsen og Beskaffenhed; desuden særlig den første
Tone i enhver Skala og den dybeste Tone i en
Akkord ordnet i Terzrække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
