Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M.
m. d. (mano destra, main droite, udt.: mæ’ng droat), høire
Haand.
m. f. (mezzoforte), halvstærkt, temmelig stærkt.
m. g. (main gauche, udt.: mæ’ng gaasch), venstre Haaad.
M. M. Maelzels Metronom; se Metronom.
mp. (mezzopiano), halvsvagt, temmelig svagt.
m. s. (mano sinistra), venstre Haand (se m. g.).
m. v. (mezza voce), med halv Stemme, noget dæmpet og
svagt i Klangen.
Ma, men.
Madrigal er en ældre Kompositionsform, der fandt en
uhyre Udbredelse i det 16de Aarh. I Begyndelsen
var det Poesier over Landlivet (Mandre = Hyrde og
gal = Lyd; deraf Mandrial eller Madrigal). Senere
var det dels Kor, dels Instrumentalkompositioner, af
mindre eller større Omfang, gjerne 3- til 5-stemmige,
der ved indblandede Recitativer og Arioso’er dannede
Overgang til Solosang og Opera. Endnu bruges
Navnet Madrigal om smaa lyriske Poemer.
Maestoso, majestætisk, høitidelig og storartet.
Maëstri secolari, Lærere i Instrumentalmusik i Italien, i
Modsætning til Lærere i Sang og Komposition.
Maëstro, Mester. Saaledes kaldes i Italien en Komponist
eller Dirigent.
Magiore (udt.: madschaare, større) betegner den store
Ters og derigjennem Dur.
Magnificat, kaldes en Komposition over Texten i Lukas I.
46—55, Marias Lovsang.
Main, Haand; se m. d. og m. g.
Majeur (udt. maschjør), se Maggiore.
Malinconia., [[** ., sic? sjk **]] Sørgmodighed (se Elegie).
Mancando, aftagende i Styrke og Hurtighed.
Man = manualiter.
Mandolin er et italiensk Strengeinstrument, der ligner
noget Guittarre, men er mindre og har svagere
Klang.
Mandora, et forældet Instrument, der ligner Luthen; se
Luth.
Manierist kaldes en Komponist eller Virtuos, hos hvem
visse staaende Floskler ug Manerer [[** ingen aksent?? **]] jevnlig dukker
op, fordi de er blevne ham selv behagelige og
bekvemme, f. Ex. Meyerbeer og tildels Weber og
Mendelssohn i Modsætning til Bach, Beethoven og de
andre store Klassikere, der næsten altid er nye.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/musikord/0051.html
