Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anskuelighed og Letfattelighed paa Grund af tonisk og
rytmisk skjøn Anordning og Afsluttethed og mindre
fængsler Øret ved sit harmoniske Indhold. Heri og
især ved sin Afsluttethed i sig selv skiller den sig
fra Thema eller Motiv, der forudsætter rigere
Udvikling gjennem skjønsom Benyttelse af
Kunstmidlerne; en Melodi fødes derfor gjerne hel i Fantasien,
medens Thema og Motiv bearbeides og vælges uden
særligt Hensyn til deres selvstændige toniske
Skjønhed. En Melodis Skjønhed er imidlertid altid ogsaa
betinget af den Evne til at udvikle en klar og fattelig,
ikke forskruet og søgt Harmoni. Enhver god
Komposition bør være gjennemvævet med Melodi som
Resultat af Motivernes Gjennemarbeidelse. Den
uendelige Melodi er et Navn, opfundet af Rich. Wagner
for hans egne Melodier, der ofte mangler ordentlige
rytmiske Indsnit og Omrids, saa at man, kommen til
Enden, ikke mere ved, hvad man hørte i det
Foregaaende; da han forkaster den rene Melodi, kalder
han heller disse grændseløse Tonegange for sine
Kompositioners Melos (Sang).
Melodium, et lignende Instrument som Harmonium; se
Physharmonika.
Melodrama er et Skuespil med Musik uden Sang.
Melodramatisk Musik er Musikledsagelse til Taletext for at
forhøie Effekten af denne eller illustrere den; f. Ex.
Mendelsohns [[** stavet Mendelssohn for litt siden? **]] Musik til »En Sommernatsdrøm«,
Ulvesvælgscenen af »Jægerbruden«.
Melograf er et Instrument til at fastskrue paa Klaveret,
som nedskriver, hvad der bliver spillet.
Meloplast vra [[** sic, = var **]] en Tavle til Brug ved Træffeøvelser i Sang,
der i Begyndelsen af 19de Aarh. benyttedes meget
i Frankrig.
Meno, mindre.
Mensur (Maal) er l) Noteværdiernes nøiagtige Maal i
Forhold til hverandre, hvorfor Takteringstegnene ogsaa
kaldes Mensuraltegn, bruges 2) allermest i
Instrumentmagerkunsten om de forskjellige Deles Forhold til
hverandre. Derfor taler man f. Ex. om Orgelpiber
med eng (trang) Mensur, naar Piben er bred og
rummelig i Forhold til Længden; eller om Violinens
kortere eller længere, større eller mindre Mensur;
om Klaverets Mensur med Hensyn til Strengelængder,
deres indbyrdes Afstande m. m.
Mensuralmusik er den Musik, der i Modsætning til
Koralmusikken (cantus choralis eller planus, ogsaa musica
plana), hvis Noter ingen bestemt Værdi havde, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
