Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorfra Vinden endelig kommer ind i Pibestokkene og
Piberne. Klaviaturernes Tangenter, Registertrækkene
og Klaviaturventilerne (Manubrierne) er forbundne
med mindre Ventiler inde i Orgelet ved Abstrakter,
og herved bestemmes Vindens Indtrædelse i de
forskjellige Afdelinger; til Abstrakterne hører Veller
(Weller), befæstede til Vellebredter, og som drejer
sig om sin Akse. Disse sidste Indretninger kaldes
Regjerverket eller Trakturen. Klaviaturerne (se
Claviatur), er Manual (for Hænderne), der ofte findes i
et fritstaaende Spillebord og Pedal (for Fødderne);
større Orgler har indtil 4 Manualer — Hovedverk.
Oververk (svagere Stemmer). [[** *er* det punktum? **]] Brystverk (endnu
svagere, et Manual med udvalgte Stemmer — og 2
Pedaler), til Hovedverk, og Brystverk. Registertræk,
Klaviaturventiler, Koppeler, Calcantvækker kaldes
Manubrier. Se forøvrig de specielle Artikler under
deres Bogstav.
Orgeldisposition, se Disposition.
Orgelexamen er Undersøgelse af et bestilt Orgel, før det
endelig antages.
Orgelhus (Orgelgehäuse) er Orglets ydre Beklædning af Træ;
dertil hører ogsaa Prospektet (eller Façaden,
Orgelfronten), hvori de smukkeste, polerede Metalpiber
viser sig.
Orgelkor (Orgelchor), det ophøiede Sted i Kirken, hvor et
Orgel har sin Plads; og desuden en Samling af
ensartede Orgelpiber (Register).
Orgelmetal, se Legering.
Orgelpiberne deles paa forskjellig Vis; i aabne, dækkede og
halvdækkede, Træ- og Metalpiber, Labial- og
Tungepiber. En Pibes nedre Del er tilspidset for at kunne
opstilles i Pibestokkens Huller og modtage Luften
gjennem en trangere eller videre Aabning. Dette
Stykke og hvad der ligger over det, kaldes Pibens
Fod og indeholder den tonende Mekanisme, der
forstærkes ved Luftsvingninger i Pibens øvre Stykke
(Pibelegemet). Aabne Labialpiber bestaar af den
egentlige Fod, den uegentlige Fod (Vindkassen), Kjernen [[** mgl et skilletegn her? **]]
en Skillevæg mellem Vindkassen og Legemet,
Underlabiet (Underlæben, se Labium), mellem dette og
Kjernen, Kjernespalten, hvorigjennem Luften presses
mod den skarpe Kant af Overlabiet og derved Luften
i Pibelegemet sættes i Svingninger; mellem
Under- og Overlabiet er Snittet, der paa enkelte Piber har
Barter, smaa Fangarmer paa hver Side. Øverst paa
Metalpiben findes i nyere Tid Stemmeridse, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
