Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udskaaret Stykke Metal til at stemme Piben med. Aabne
Piber er oventil ikke lukkede, medens dækkede Piber
(Gedakter) er lukkede med et Laag, hvori ofte er en
Prop til at regulere Laagets Stilling (for Stemning);
dækkede Stemmer klinger en Oktav dybere end
aabne af samme Længde. Tungepiberne har desuden
en fritsvingende Tunge, fæstet til Pibens Mundstykke;
denne Tunge ligger enten paa Mundstykket og svinger
blot op (aufschlagend) eller i samme og svinger op
og ned gjennem Mundstykket (einschlagend eller
durchschlagend): se Fod.
Orgelpunkt (point d’Orgue), er en i Bassen hvilende Tone,
der udholdes til Rækker af skiftende Akkorder, der
tildels dissonerer mod Bassen. En saadan udholdt
Tone i Overstemme eller Mellemstemmer kaldes
liggende Stemme.
Orgeltone, se Chortone.
Orgelverk kaldes ethvert Instrument sammensat af Piber
og Vindverk (Lirekasse, Orgelharmonium o. s. v.).
Orpheonist i Frankrige og England = Medlem af større
Sangforening, særlig Mandssangf. (se Liedertafel).
Oscillationer, Svingninger.
Ostinato, se Basso ostinato [[* mgl punktum? **]]
Osia (Ossia) eller.
Ottava, se Octava.
Ottavino, se Flauto.
Ottendels Note, se Nole.
Ottetto, se Octett.
Ouverture, Indledningsstykke, mest for Orchester, til Opera,
Skuespil, Oratorium. Koncertouverture er komponeret
i samme Form som Tonemaleri (Melusine,
Fingalshulen, Ossian m. fl.) [[** mgl punktum? **]]
Overstemme er den høieste Stemme i et Tonestykke, men
benyttes ogsaa for Principalstemme, den vigtigste, mest
fremtrædende Stemme, uanseet at andre ledsagende
Stemmer undertiden gaar høiere.
Overtangenter kaldes paa Klaviaturer de kortere, mere
ophøiede (nu sorte) Tangenter.
Overtoner er = Aliquot-Toner; altsaa paa en Grundtone
C. f. Ex.:
1ste — 2den — 3die — 4de — 5e — 6te — 7de — 8de — 9de
c — g [[** mgl mdash? **]] c′ — e′ — g′ — b′ — c″ —d″ — e″
o. s. v. (se Partialtoner). [[** må justeres litt mer **]]
Oververk kaldes det andet Manual paa Orgler; se Orgel
og Manual.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
