Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skala (Scala) er en trinsvis Række af Toner; se Dur,
Moll-Skala, chromatisk, diatonisk og enharmonisk.
Skalmei (chalumeau) er det mindste Instrument af
Familien Pommer (Bombard); se Chalumeau og Pommer.
Skole benyttes i samme Betydning sem »Stil« i
forskjellige Forbindelser, om Komponister af den
nederlandske S., den ældre og yngre venetianske S., den
romerske, neapolitanske S., om Violinister af den belgiske
S., om Pianister af Wiener- el. Leipziger S., om
Sangere af den italienske, franske Skole o. s. v.
Skuffende Kadens, se inganno.
Skyvelade (Scheiflade), se Keglelade og Orgel.
Slaginstrumenter, se krustiske Instrumenter.
Slentando, aftagende i Styrke og Hurtighed.
Slutfald, se Cadenz.
Smorzando, uddøende i Tone og Bevægelse.
Snit (Aufschnitt), se Orgel og Labium.
Soave, mildt, lindt.
Sogetto, udt.: sodschetto, (subject), se Fuga.
Soirée musicale, udt.: Soaré mysikal, Aftenkonsert.
Sol, den 5te Tone i det guidoniske Alfabet; i Fransk og
Italiensk Navnet paa Noten g.
Solfa-Methode er en Undervisningsmethode i Sang,
hvorved benyttes Stavelserne do (eller ut), re, mi, fa, sol,
la, si istedenfor Noter og c, d, e, f, g, a, h med
deres Afstamninger.
Solfeggio, udt.: Saalfedscho, (Skalasang) er en Sangøvelse
uden Ord, blot paa Vokaler eller med de italienske
Notenavne do, (ut), re, mi, fa, sol, la, si; kaldes at
solfeggere (saalfedschere).
Sòlmisation, se Hexachord.
Solo (alene) betegner i Musik et Parti, som skal udføres
af én Person, eller af én Person til hvert
koncerterende Parti; se Tutti.
Sonate (Sonata) [[** NB kursiv parentes endret **]] er oprindelig i Modsætning til Cantata
(Sangnummer) et Instrumentalnummer, eller vel
ogsaa en Indledningssats. Nu betegnes med Sonate et
større Instrumentalstykke, sammensat af 2—4
særskilte Satser, Allegro (ofte med Introduktion),
Andante, Menuett (Scherzo) og Finale. Disse Afdelinger
kaldes ogsaa 1ste, 2den, 3die og sidste (4de) Sats.
Man finder desuden andre Sammenstillinger, ligesom
Variationer ofte danner en Afdeling (1ste, 2den eller
sidste Sats); særlig er Finalens Form variabel
(Allegro-, Rondo-, Variationsform). Se Factur og Suite.
Sonatine en liden Sonate, i Regelen kun bestaaende af 2
eller 3 Afdelinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
