- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
11-12

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ll

liden Opmærksomhed. De holde sig tit Middelet; »
Og Virkelig «»

med Hensigten vil det vel sindd sig.
«·——— ’(p·aa saa forskjellige Maader virker Menneskets
aandelige Natur, og fra saa sorskjelligeSider er
Toneknnstens Rige tilgjængeligtl) — ville vi være
’ oprigtige, saa maae vi tilstaae«dem: besidde de,

tilligemed stor Færdighed, Geniei)», eller« dog over-’

hovedetszAand og Titlent, saa finder det sig virkelig

·as»sig»selv med Hensigten ———. dog kun i visse,

Maader, i lykkelige Øieblikke, og under gnnstige
Otnstoendighederz men ellers ogsaa slet ikke. Da
nu udmærkede Virtuosers Færdighed har kostet stor
Flid, og det, hvorpari Mennesket har anvendt den,
just derfor bliver ham meget værdsz da de overalt
see.Persotter nok, som, skjøndt de gjerne vilde, ikke

sormacie,- hvad de formaae; da de overalt vinde

Beundring og Roes, om endogsaa ikke Deeltagelse
og Velbeha»g, og da Beundring og Roes bryde
pludseligere og lydeligere frem, . end Deeltagelse og
Velbehag, og Menneskets Egenkjoerlighed og For-
fængelighed kun altfor let lader sig henrive af det
vludselig frembrydende og lydeligt forkyndte Bifald,
i Særdeleshed i Øieblikke, hvor det desuden ved
stor Anstrængelse ligesom er ophidset, til at fole
sin Dygtighed tilfulde, ja maaskee endogslia til at
vurdere den altfor helt: saa er ogsaa deres sæd-
vanlige Dom«» om Andet, som ikke duer i deres
Kram, deres Enthusiasme alene for det, hvor-
med de handle, deres- Tillid til egen Aurtoritet,
og saadant mere, let nokatsforklaro —- Jovrigt
straale nu imellem disse Virtuoser næsten ligesaa
mange Qvinder-, som Mænd.

Den tredie Classe indtage de, der hore
Musik med-Opvakthed, Aabenh·ed, ja maaskee med
Enthusiasme, men dog kun med-Øret, og dømme
ogsaa derefter. De elske Musik, fordi densoetter

«)s Man seer af den Maade-, hvorpaa Forfatteren
her bruger det Udtryk: »Genir«, at dette kun maa
tages i en meget indskrænket Betydningz thi ellers vilde
denne Egenskab hos Virtuosen stemple ham til noget
Høieste-,
» denne Classe, men snarere til den paafølgende fjerde. -

saa at han ikke vilde være at henregnes til

12-

deres Blod i«· en raskere Bevægelse, dog deres Stem-
ning derved bliver behageligerez og fordi den, i
Eensomhed eller Selskab, tjener som et stedse ved
Haanden værende Middel , ,,·til at udfyldes Timernes

"Tomhed, og den lange uendelige Tile »

spEftersom nu Compofitioner besordre denne
deres Hensigt, skatte og rose de demz og eftersom
de selv ere mere eller mindre istand til atudsore
dem, gribe de efter Smaat og Stort, Ringe og

sz Betydeligt, selv efter det Fortræffelige, men kun

forsaavidt , som det tillige tjener til hiin Hensigts
Opnaaelse. Hvor stor, ja hvor uhyre talrig denne
Classe er: det —lade-man sig sige af Forloeggerne
af disse smukke Dandse og Variationer over yndede
Themaet, af det store Tillob af Mennesker ved

"Militair-Musik, af dem, der kjede Operaer i Ud-

tog (nu»endogsaa· uden Tert), og arrangekede for

alle Slags Instrumentet-H, af den i en Conrert

saa ganske forskjellige Opmærksomhed —— f. Ex.
ved en Symphonie afHaydn —— paasAdagioen
og Scherzandoenz man lade sig sige «af ersarne
Sangere, hvorved de egentlig bringe Hænderne i
Bevægelse,« o. s. v. —- Men vi ville’ omhyggelig
vogte os for at bespotte eller endogsaa foragte dem;
og det ikke bldt af Klogskab, fordi vi, ifald vi
selv ere Musikere, bruge dem, da fornemmelig
Ungdommen, baade den mandlig.e og qvindelige,
horer til dem, " og Ungdommen overalt giver den
lydeligste Stemme, som, om endogsaa den for-
svinder ligesaa hurtigt som den frembrx)der, dog er
Musikerett M) (saave.l som Skuespiller-en) uundvær-
lig-, da han nærmest lever for Øieblikket, og i
Almindelighed ogsart af det: ikke blot-derfor, men »
ogsaa fordi denne Classe Mennesker virkelig har
Modtagelighed for, Lyst ogsszKioerlighed til Sagen,

Yirkelig hænge ved Noget leie»««),’ som horer med til

··) F. Er. Onverturen til Don Juan for to Floitersz
den hvide Dame for een. Violin.’

mä) Jscer Virtuosen. "

M-)· Nemlig den Øret kildrende Velklang, som
Tonekunsten har mange Midler ti»l at.opnaa.e. Dette
Øretrylleri maa ansees som nogetVtesentligt ved en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free