- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
13-14

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

det Væsentlige i Musiken, og saaledes selv hjelpe ,
til at befordre dens Uddannelse, naar den blot til-

lige nogenledes opfylder hine deres Ønsker, hvilket
den jo dog ogsaa, med nogen Indskrænkning, skulde
gjøre-. Desuden kan man tiltroe den sunde Men-
neskenatur, at den, der med Modtagelighed, Lyst
og Kjærlighed ««) nærmer sig en Kunst og dens vær-
dige Værker; ogsaa opfatter noget af det Ædlere
og Høiere deri, om ogsaa kun igjennem en dunkel
Følelse, og selv uden Vidende og Villie. Giv
dem blot det Gode; giv det godt, giv det
oftel Veir) Mørket opklaresy Vidende og Villie

vaagne «———— indtil en hvis Grad; men hermed maae ·

vi være tilfredse overalt,s ved ethvert Værk; og
lære at vente maae vi ogsaa overalt. Hvor mange
blandt os selv have i yngre Aar været anderledes?
eller skal Verden have omvendt sig, fordi ’vi have
omvendt os? «—— om vi ellers have gjort detl —
Alt dette ligger saa nær, at man vil kalde mig
trioiel, fordi jeg fremsætter det herz og alligevel,
hvor ofte bliver dette ikke overseetz hvor ofte bliver
der ikke just derfor foretagetnoget Uhensigtsmæs-
sigt, Unyttisgt, ja endog Skadelige, eller ogsaa, af
Mismod« derover, aldes intet gjortl ! !
I den fjerde Clas»se sidde- endelig, ikkei
stort Antal,« for det meste stille, og sjelden udtryk-

keligt adspnrgte, dog heller ikke npaaskjesnnede, ikke «

tibemærkede, ikke uden god Indflydelse, de, der
høre med hele Sjælen.
den sandselige, ogsaa den aandelige Nydelse; de ville
ikke alene høre, men ogsaa fole, og dertil endnu

Musik,’t da skildret ’ir den Vei-« hvorigjennem -Musiken

skal naae til Hjertet, og» dette altsaa forst maa vin- »
Men mange Compa- ,

des, førend Hjertet kan vindes
nister glemme ganske dette egentlige Maal, og søge

kun at indtage Øret, og det er igjen at tage Middel

for Hensigt

i i«) Denne Modtagelighed, Lystog Kjærlighed ind-
slutter ikke den dybere, uddannede Kunstfands, der med
Bevidsthed og tydelig Erkjendelse optager det Skjønne
i et Kunstværk

") Piat nppliuntiol

« Menneskets Forædling

De Aattraae tilligemed "

l4

tænke«3»s’thi ogsaa Tænken skaffer dem Nydelse-
For dem er Tone- ligesom Digtekunsten, og enhver
anden Kunst, et Middel til reen Glæde, og. ved
reen Glæde til Kjærlighed, og ved Kjærlighed til
Hvad Videnskaben bevirker
ved Overtydning, det, mene de, bevirker Kunsten
gjennem Følelsen. Viser hiin Mennesket hen til
sin høie Bestemmelse, saa gjor denne ham tilbøie-
ligere til at opnaae den.d Lærer’ hiin ham Veien,
saa gjør derme den jevnere. Mange af venter-:
kjende i Musi·ken et andet Sprog, hvilket Gud,a
ligesom, det første, naaderig har skjænket »Msen-
nesket,’ for at udmærke dets Slægt fremfor alle
Iordvæsener, for ·at hæve det ·høiere,»· og bringe
detssin Bestemmelse nærmere. Saaledes ane og

sole disse i Melodierne Kjærlighedens og Fredens

uendelige Aand; i Harmonierne —- den oprindelige
Kilde til al Eenhed, og det Uligeartedes Forening,
det sidste Maal for Alt, der, det være nok saa
adskilt, stræber hen mod dette Ene: at smelte
sammen i en fuldkommen Overeensstemmelse. Og
siger man til dem: det er Sværmeri og nymodens
Musik! saa svare de slet intet, eller pegse i det
hoieste hen paa Plato ideres Bibliotheker. —-
Hvo der nu er vant til at tænke, veed ogsaa at
skjelne z« saaledes gjøre da Tilhørerne af fjerde Classe
ogsaa Forskjelpaa den Musik, der vil gjøre sig
gjeldende som Kunst, og den, der blot flygtig vil
underholde. Kun Aand — Aand forlange de ogsaa, ’
her, pali hvilken Maade, i hvilken Form Musiken
ogsaa vil fremtræde ; thi luden Aand,
bliver Kunsten til en Drikke, en Rangle, der klin
passer sig for Børn — sfor smaae Been. Dem
er derfor selv Rousseaud Sang af 3 Toner
mere værd, end mangen heel Opera, som kun
larmer, og Handelo Bøn om Fred, der ikke

sz mene de,

s bestaaer af mange flere Toner, agte de hoiere end
enFugm der kun er rigtig udregnetz ligesom den,

der foredrager hiin godt, er dem kjærere, end den,
der blot færdig udforer en Mængde Bravonrarier. !
De foragte ikke det Uvoesentlige i Tonekunsten, ei
heller dens blotte Færdighed i, denz men det er dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free