- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
19-20

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

M

bevægedes— tillige af mange andre Tirig.
en flittig og samvittighedsfuld Laage, der sit hele
Liv igjennem ikke havde havt»Glæde af andet, end
Kundskaben til de forunderlige Ting, der ligge
— skjulte i det menneskelige Legeme, og af den vidt-
""loftige Videnskad» der afhandler alle jammerfulde
» Svagheder og Sygdomme hos Menneskene. Dette
ivrige Studium var nu, som det oftere pleier at
gaae, blevet Akham en hemmelig, nervesvækkende
Gift, som trængte sig gjennem alle hans Aarer-
og bragte, ved sin fortærende Kraft, mange i det
menneskelige Bryst klingende Strænge til at springe
hos ham.
» Fattigdom, og endelig Alderen. Alt dette gnavede
hans Hjertes oprindelige Godhedz thi hos de ikke
stærke Sjæle gaaer Alt, hvormed Mennesket be-
skjæftiget sig, over i Blodet, og forvandler hans
Indre, uden at han selv veed det. "

« Den gamle Læges Born vorede op hos ham,
som Ukrud««i en begroet Have. Iosephs Sød-
skende» vare deels sygelige,
og sorte et kummerligt, eensomt Liv i deres morke,
lille Stue,. "

I»denne»««Familie kunde ingen mindre passe,
end Iosephs der bestandig levede i skjonne Phan-
tasier og salige Drømme. Hans Sjæl lignede en
spæd Plante, hvis Frokorn en Fugl lod falde i
Ruiner, hvor ’Pen spirede jomfruelig frem mellem
haarde Stene-, Han var stedse-« eensom, indsluttet
i sig selv, og overgav sig til sine Drommerierz
derfor holdt Faderen ham ogsaa for at være for-
stenet og flov. ’ Han elskede sin Fader og sine
Sødskende oprigtigz men han skjulte sine Følelsen
og rugede over sit indre Væsen somo over en hem-
melig Siert.

Fm hans tidligste Aar havde »Mustken været »
Han horte snart En, snarts
en Anden at spille Claveer, og spillede ogsaa selv 3
Lidt efter lidt uddannede han sig paa en l
saa eiendommelig Maade-. at hans hele Indre »
ligesom blev at Musik, og hanks Sjæl sovet-nede s

hans største Glæde

noget

Han var

· Dertil kom Mismodet over hans, dybe-

deels svage af Aand,’

2,

bestandig om i poetiske Folelsers dunkle, labyrin-
thiske Gange.

En mærkværdig Epoke i hans Liv gjorde en
Reise til den biskoppelige Residents. En formuende
Slægtning, som boede der, og havde faaet Dren-
gen kjær, tog ham med sig derhen. Her levede
han nu ret i Himlen: hans Aand henrykkedes ved
den«skjonne Musik han daglig horte, og han flagkede »
omkring som en Sommerfugl i den varme Luft.

Fornemmelig besogte han Kirkerne, og horte
de hellige Oratorier, Cantilener og Chorz og naar

de hoie Hvælvinger gjenlode af Trompetesprnes og .

Basunernes mægtige Toner, sank han ofte andagts-
fuldpaa Knæ. Forend Musiken begyndte, og
han saaledes stod i den tætte, sagte mumlende
Folkemasse, summede det ham saa umelodisksti
«Ørene, som imellem«Menneskevrimleri paa Torvet;
hans Hoved dlev bedovet af smaalige, jordiske
Forestillingen0 Forventningsfuld lyttede han efter
den første Tone fra Instrumenternez — og i det
nu Sangen, som Vindens Susen frit Himlen, i
mægtige, langt-udholdte Toner, drog over hans

lHoved, —- da var det ham, som om hans Sjæl

paer eengang fik Vinger, som om han blev hævet s
fra en gold Hede, det morke Slor faldt fra hans »
Øine, og han svævede op mod den lyse Himmel

Da stod han stille og UBEVOSSET Ig- ssog fcklstedey Ufra-

vendt sit Blik til Jorden. Det Nærværende svandt —
for hamz hans Indre vrrr renset for al « jordisk
Smaalighed, der er det sande Stov paa Sjælens
Glandsz Musiken gjennemtrængte hans Nerver
med en sagte Gysen, og lod, ved sin bestandige
Vel-Elen, mangfoldige Billeder svæve ham forbi.
Saaledes forekom det ham ganske tydeligt, ved
mange jublende og Hjertet opleften»de Sange, som !

om han saae Kong-David, i sin lange kongelige ;
Kaabe·, med Kronen paa Hovedet, lov-syngende at «
dandse for Psagtens Artz han satte hans Begeistring-

og alle hans Bevægelser; og Hjertet hoppede i «

hans Bryst Tusinde slumrende Følelser vaktes i »

haers Bryst, » og bevægede sig forunderlig imellem »
hverandree f Jer, ved mange Steder i ·Musikeer»-

-·s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free