Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sye-)
kunde blive en ret herlig Kunstner. Paa denne
Tid, der han, ved bestandig at fæste sine Tanker
til eet Punkt, ofte kom iheftig Bevægelse, ned-
skrev han flere smaae Digte, som skildrede hans
Tilstcind eller priste Tonekunsten, hvilke han paa
sin barnlige-, følelsesfulde Maade satte i Musik-’
uden at kjende Reglerne. EnPrdve af disse
Sange er følgende Ben, som han henvendte til
den blandt de Hellige, der æres som Tonekunstens
Beskytterinde: l«)
See mig ene trestlos græde-
J det stille Kammer træde,
Hellige Ccecilial
Plat jeg Verden Ryggen vender,
Strakker mod dig mine Hænder-, »
Saa beskyt, saa frels mig dal
Dine Toner underfulde,
Stærkt fortryllende, som hulde,
Gribe dybt min Sjæl igjen.
Saa forles mig af min Smerte,
Lad mit kummerfulde Hjerte
Flyde»sødt i Toner hent
Lær mig gribe Herrens’ Strænge,
At sig Tonerne maae trænge
Vidt"; og tolke hvad jeg leedz
At mit Suk ei Sorger qvæle,
Men at det i tusind Sjæle
Vlande maa sin Kjærlighed. -
i Kunde det engang mig lykkes,
At i Sangen maa udtrykkes
Et heihelligt Glorial
Kunde tusind Christne sammen
» Sjnngende dig tolke Flammen,
Heusge Cacitkae « «
Sjælens Dyb du mig oplukke,
Atjeg tunge Christne-Sukke
Kan ved Tonerne befries
At min Aand fra Syd til Norden
Magtig sammensmelter Jorden
»J en himmelsk Phantasie.
f Drengen.
see
Over et heelt Aar qvælte den arme Ioseph
sig, og rugede i Stilhed over en Plan, somf han ·
vilde udføre. En uimodstaaelig Magt drog hans
Aand tilbage til den herlige Strid, som han be-
tragtede som et Paradiisz og han brændte as Be-
gjærlighed efter, der at lære sin Kunst’ fra Grun-
den af. Men Forholdet til hans Fader sammen-
knugede hans Hjerte. Denne havde vel mærket,
at Joseph— slet ikke mere vilde lægge sig med
Iver og Alvor· efter sin Videnskab, havde ogsaa
allerede halvt opgivet ham, og trukket sig tilbage
i sit —Mismod, der med den tiltagende Alder stedse «
blev stærkeres Han gav sig nu kun lidt af med
Men Ioseph, tabte derfor’’ ikke sin
barnlige Følelse, der bestandig ’kjæmpede med hans «-
Tilbrsielighedz og han havde ikke Hjerte til at
lade et Ord om sin Plan komme over sine Læber
til Faderen.«» Hele Dage igjennem .piinte han sig,
for at veie Alt imod hinanden; men forgjæves
søgte han at »«sinde ud as denne Tvivlens Laby-
rinthz alle hans hede ’Qkienneerilde ikke hjelpez
hans Hjerte var nærved at briste
Hatis Angest blev stedse større, —- Fristelsem
at flye til den herlige Stad, stedse stærkere. Vil
» da ikke, tænkte han, Himlen komme dig til Hjelp?
vil den ikke give dig et Tegn? — Hcms Lidenskab
naaede endelig den hoieste Spidse, da hans Fader
engang ,s ved en » huuslig Uenighed, behandlede ham
med en usædvanlig Haardhed, og siden bestandig «
medte ham paa en frastødende Maade. Nu var
det besluttetz alle Tvivl og Betænkeligheder viste
han, fra nu af: bortz han vilde nu ikke længere»
overl-sægge. Paaskefesten forestod; den vilde han
endnu hnitideligholde hjemme-Enten saasnart den
var forbi —- ud i den vide Verden-. !
Den var forbi. Hlin oppebiede den svrste
skjønne Morgen, der fortryllende lokkede ham med
sit klare Solskinz han lod tidlig" ud af Huset,
hvilket man vel var vant til at see —- men denne
. M) Det vildeveere’ os behageligt, om dette af
s Hr. Prof. Oehlenfchltiger oversatte Digt maatte
betragtes som en Opgave for Composition. Vi ville
da i et Musikbilag meddele de indsendte Melodier·,·" der
fandtes meest passende. , . !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
