- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
35-36

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

" 343

vilde være ligesaa paafaldende og latterligt; fotn i
et Selskitd paa eengang at talei Vers og Riim,
da man dog ellers i Livet behjelper sig med for-
nuftig og almindelig forstaaelig Prosa.-
danneMennesker offrer jeg mine Kræfter-?
deres Skyld anstrænger jeg mig, søger jeg at gjøre
det saaledes, at man kan føle noget derved! Det
er den høie Bestemmelse, hvortil jeg troede mig
fodtl« ,

,,Og nalir saa engang En, der har et Slags

Følelse, vil rose mig, og kritisk berømme mig,

og forelcegger mig kritiske Spørgsmaale, ——" da

har jeg altid paa Læben at bede ham om, han !

dog ikke skulde gjøre sig saa megen Umage, med
at lære at føle efter Forskrifter. Himlen veed,
hvorledes det er, ——— men naar en Musik, eller
andet Kunstværk, har hwerttykket mig, ogssmin hele
Sjæl» er fuld deraf, da vilde jeg;ønske, at der var
en Farve, fomyudtrykte min Følelse, for at jeg-
med een Streg palt en Tavyle« kunde henmale
den ——— Det er mig ikke- mumigt at udtrykke mig
med de kunstige Ord; jeg kan ikke bringe noget
Klogt frem « —-

,,Den Tanke har vel nogen Trøst,, at maaskee
i een eller anden lille Krog af Tydskland,· hvor
Detteeller Hiint fra min Haand, om ogsaa længe
efter min Død,
eller andet Menneske, som Himlen havde givet en
saadan Sympatljie med min Sjæl, at han, ved
mitte Melodier, følte ganske det Samme, som jeg
havde følt, og som jeg faa gjerne havde villet
lægge i dem, da jeg nedskrev dem. - En»skjøn
Tanke; hvormed man «vel en Tid lang behagelig
kan skuffe «sigl«« —

kom hen, at der kunde leve et

,,Men det Allerafskyeligste er endnu alle de «
andre Forhold, hvori Kunstneren er indoiklet. Al "
den lave Misundelse, der forfølger ham, den Falsk-

» hed- og Smaalighed, der møder ham, Kunstnerens
Afhængighed af et Hofs Villiez — det eref’ mig
- modbydeligt at tale et eneste Ord derom,’ ————» det
er Noget, den menneskelige Sjæl faaq uværdigt og
fornedrende, at jeg ikke kan faae een Stavelse

derom over min Tunge.

Og saa- »

For .

, turen grundede ,

l Musiken ikke er svagere, end for.

36

En trefold Ulykke for
Musiken, at saa mange Hænder ere nødvendige l

denne Kunst, for at et Værk i Virkeligheden’

kan existere! Jeg famler mine Kræfter, hæver
min hele Sjæl, for at bringe et stort Værk istand;
—- og hundrede foleslofe Hjerter, og tomme Ho-

veder tale med, og fordre, Eet det, en Anden

det." ————

,,Jeg tænkte i min Ungdom at undflye den
jordiske Jammer, og er nu først ret sunken i
Dyndet. Det er vel desværre vist: om vi af alle
Kræfter anstrænge vore aandelige Vinger, kunne

vi dog ikke komme bort fra Jordens den drager

os med Magt tilbage, og vi dale atter ned imel-
lem den store SJJiennefkevrimmel« —

»Det er bekl lagelsesvcerdige Kunstnere, sont
Endogsaa de Ædl lere faa smaa- .

jeg seer om mig.
lige, at de i deres»Opblæ»sthed ikke veed, hvorledes
de vil tee dem, naar deres Værk engang er blevet
et almindeligt Yndlingsstykke. »—·— Himmel! Skylde
vi da ikke Kunstens Guddommelighed,

evige Harmonie, — den sene
Halvdeel af vor Fortjeneste, og den gode Skaber,
der gav os Evne til at anvende denne Skat —-
den anden Halvdeel?

gelser hos os, ere de ’ikke udsprnngne af den eneste

underfulde Treklring, der er ligesaa evig, som

Naturen ? »

den hemmelighedsfulde""Virkning af den vexlende
Detr og Mot?

Færdighed, saaledes at sammensoette ldisfe Toner,

der fra den første Begyndelse- er givet. en Sym-

pathie med den menneskelige Sjæl, at de røre

Hjertet«3’«—— Sande igi det er Kunsten, man
» maa ære, ikke Kunstnerenz —- han er kun et svagt !

Redskab «

den i Na- -

Alle de utallige, yndige "

«Melodier, der frembringe de mangfoldigste Bevæ-

Og maae vi ikketakke Skaderen’
««derfor, naar han nujust har skjænket os den

De veemodsfulde, halv søde og halv I
» smertelige Følelser,» som Musiken indgyder os, vi
veed ikke hvorledes, hvad ere de vel andet, end

,,J seer, at min Iver og Kjærlighed forsz

Just derfor er. ’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free