Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Q-
ck
Cscp
jeg sem ulykkelig i denne ——·— ———— dog, jeg vil høre
op, for ikke at gjere« Eder fortrædelig ved Beskki-
velsen af alt dette modbydelige Væsen omkring
mig. Nok sagt, jeg lever i en meget ureen Luft.»
Hvor langt mere idealsk levede jeg ikke dengang,
da jeg i uerfaren Ungdom og stille Eensomhed blot
nosd Kunsten, end nu, da jeg ,» i denne glimrende·
Verden, omgiven af lutter Silkekleedey lutter
«Stjerner og Kors, lutter cultiverede og smagfulde
Mennesker, selv udøver denl ———zz Hvad jeg da vil?
–—— Jeg vilde lade al denne Cultur i Stikken, og
flygte hen til Schweizerhyrden i hans Bjerge, og
spille hans Alpeviser med ham, som, er han ude,«
trække ham med Hjemveesfvlelser tilbage til hans
Hytte.» s- , ·
Af dette fragmentarisk skrevne Brev kan man
tildeels see den Tilstand, hvori Joseph befandt
sig. Han følte sig forladt og eensom i denne
Sværm af umusikalske Sjæle-; —- hans Kunst
blev dybt nedvaerdiget derved,. at den ikke paa en
Eneste, saavidt ham« var bekjendt, gjorde noget
levende Jndtrykz og den syntes ham jo dog ene
skabt til at rare det menneskelige Hjerte. I mange
sorgftilde Timer fortvivlede han ganske, og tænkte:
"»HVAd Et Kunsten da for noget" Selsomt og Be-
synderligtl Har den da kun for mig alene saadan
en hemmelighedsfuld Kraft, og er for alle andre «
Mennesker knn en Sinds-Forlystelse, M behagelig
« Underholdning? Hvad er den da i Virkeligheden,
naar den jforalle Andre er Intet-, og Mkun for «
· mig alene Noget? Er det ikke den ulyksaligste
Idee, at gjere denne Kunst .til sit eneste Maal,
tit sin Hovedteskjafiigeise, og indbilde sig tusind
skjønne Ting’ om dens store s- Virkninger paa det
» menneskelige Gemyt?
virkelige Liv ikke spiller anden Rolle, end Kortspil,
eller enhver anden IZ’»idsfordrin« P
Nciar slige Tanker faldt ham ind, forekom
han ssigat have kivoeret den største Phantast, i det
’han havde stræbt saa ivrig» efter at blive en ud-
sevende Kunstner for Verden.s-» Der opstod den
Jdie hos ham- at en Kunstner maatte arbeide sor-
-anvend»t al Flid,
" tale sig tilz
Denne rKunst, der i det
til nye Arbeider.
nærmede sig ham en megetq fattig klædt «Pige, der
sslis
sig alene, til sit eget Hjertes Opløftelse-, eller kun
for eet, eller et Par Mennesker til, som forstode
ham. Og jeg kan ikke ganskemisbillige denne ,
Idee. « » »
Men jeg vilnn kortelig«sam«mentrænge det
Øvrige af min Iosep hs Levnet; thi Erindringen
derom bliver mig stirgel ig i » —-
Flere Aar levede han saaedes hen sotn Gave-l-
mester, og hans Mismodighrd, og den ubehagelige
Bevidsthed, at ham med al sin dybe Følelse og
Kunstsands,— ikke gapnede Verden noget, og vir-
sz kede meget mindre, end enhver F;:niandværksmand,
’——— tog stedse til
Ofte tænkte han med Veemod
tilbage paa sin rene, ideal lske Enthusiasme iDrenge-
aarene, og paa siii Fader, hvorledes han havde
for at danne ham til Læge,·
at han kunde formindske Menneskean Elendighed,
helbrede Ulykkelige, ogsaaledes sgavne Verden.
Maaskee havde det været bedre! tænkte 7han man-
gengang.
Hims Fader var imidlertid med Alderen bl leveit
meget svag. Ioseph skrev bestandig til sin ældste
Søster, og sendte hende Penge til Hjelp for Fade-
ren. Selv at besoge ham, kunde han ikke over-
han følte-, det var ham umuligt. Han
blev mere og mere tungsindig3 —- hans Dage
heldede a lt. —- ! «
Eengiing havde han i Concertsalen opfort en
ny, smuk Musik, af egen Composition: det syntes ;
at været den første Gang, at han ret havde grebet
Tilhørernes Hjerte. O
stille Bifald, der er langt skjønnere, end et hvi-
resstet, vakte det glade Haab hos ham, at han
maaskee dog denne Gang havde udøvet sin Ktmst
paa en værdig Maade, og han fattede igjen iMod
Dit haii kom ud paa Gaden-
En almindelig Utide-en, tt
vilde tale med ham Han vidste ikkse, hvad han
» skulde sigez han saae paa hende, —- Gud! raabte
« han: — det var hans yngste Søster-, i den elen-
digste Paakl ædning« Hun vin: ladet hjemme frit,
for at bringe ham den Efterretning, at hans Fader ·
A
W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
