- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
41-42

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tll

Rectnsiom

Festen paa Kenilworth, romantifk S yngr-
stvkke i 3 Atter af mäHrigs C. Andersen,
villisiken af Hr. Pros. og Ridder W rose.
Ganske Gang opiot·t dett 6te Iai1." ’«18«33li.i)

l.

Det Mializ3e, ved at omdanne en heel Roman
til et Drtnnm have Mcittge erkjendtz men, uagtet
de hermed forbundne, vistnok uopløselige Vanske-
ligheder, bar dog eHrl Andersen atter givet os
en saadan Bearbeidelse as en WaltewScottsk
· Roman. J Fortalen til sit første Stykke af dette
Slags, nemlig Bruden sras Lammermoor,
bemærker Forsatteren, at det er mislykket for de
fleste Digtere, naar de have dramaliseret Walter
Stort-3 og Coopers Romaner, ,,hvilket««, letng
ger han til, ,,vist grundet sig i de altfor store For-
»ventninger, hvormed mitn, efterat have læst Roma-
: uen, ergaaeti Esxjheatreu« Men et saadant For-
søg er ikke mislykket, fordi det skuffer Publictuns

Forventnittgz men sPudlirums Forventning skuffes,

fordi·" Forsøget er ’mislykket, og det vel af den
Grund, at det er umuligt i et Drcima at motivere
alle de i Romanen optrædettde Personers Forhold
saa neie, som det kan skee i Fortællingetts langt
bredere, episkesFormz i det,« som ogsaa Hr. An-
dets en paa ovenntevnte Sted meget rigtig bemær-
ker, »Digteren si en Roman ved et Plet Ord kan
føre os hvorhen han vil«, og , tilfoie vi, antyde
Personers Forhold, til hvis klare Udvikling i Drift-
maet maae bruges hele Scenen Vi troe saaledes
ogsaa med sHensyn til Festen paa Kenil-
! lvorth, tit Hr. Andersen paany har beviist det
Umuliges Umulighed. En bekjendt Mand yttrede
meget træffende,« at Forfatteren forekom ham som
En, der ved Flytning havde slaaet Alt i Stykker,
og nu ; saagodt det lod-— sig- gjøre,’ loddede det
sammen igjen. Men naar den dramatiske Digter
! ikke kan gjøre Mere af et Sniet, end der» allerede
» er gjort- men tvertimod maa forringe dets Gehalt,

42

for at give deten dramatisk Form, da gjor han

» vist bedre i at søge et andet Stof, hvilket vor

Digter maaskee endogsetci kunde have fundetsi en
eller anden Episode affden Romern, han har for-
kleedt som Drama. Dog ———— det er udenfor-dette

Blade Tendents at undersøge, hvorvidt dette Stykke
« tilfredsstillet Dretmaets Fordringer—i Almindelighed;

vi ville blot betragte det som et musikalsk
Dramer i Særdeleshed, og som saadant giverxdet
os Anledning til følgende Bemærkninger:

i- Da Operaens Hensigt er, at give Musiken
Leilighed til at vise sin store Metgt til at. udtrykke..
Følelser og Lidenskaber,»»»mcili Digteren motivere
Sangen saaledes, at Handlingen gaaer frem
og Charactererne ndvikle sig under Mæ-
steseyeeccne.»- Classen-vee dcc blot et Skuesptt

- med indflikkede Sange, der, uden at skade Stem-

W

menhoengen, godt kunde udelades. I et saadant
Stykke, hvor nemlig Alt er udviklet kundrer den
foregaaende Oialog, træder–s Musikenop uden dra-
matisk Virkning, og standser kun«Handlingenz og
mctn kunde gjerne, ligesom det tildeels skete i ældre
Syngestykker,
»Førend Mvi gaae,- skulle vi endntt have den For-

lade de agerertde» Personer sige:

« uvielse at synge Dem en Onet««, Terzet», Qvar-

tet, ————— hvad det nu kan voerez eller som M ads i
Kjærlighed ndeniStrnmper siger:
·»Om i en Arie jeg bragte Heden frem?

Den Maade synes mig var ikke nbeqvem.«

Her har Wessel begaaer den Feil, ’at lade Jes-
per gaan han skulde ladet » ham blive staaendy

. for at hore part, Mtids’s Ariez Satiren havde da

været endnu mere ..omfattende. — Med Hensyn til
denne Motiveren af Sangnummerne i en Opera,

maaman vistnok indrømme, at denne Fordring

ermeget lettere at opfylde i den egetttlige,’ sjeld-
nere, men upaatvivlelig rigtigere Operafornfc«, hvor.

"nemlig Semgnnmmerne forenes ved mellemkonns’

mende Reritativer, end i den mere almindelige,
hvor Sangnummerne asbrydes ved-Dialogen. Dig-’

teren maa da søge at give Dialogen lige-sont’ et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free