- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
61-62

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

M

ind, glædettde sig over Leicesters og Cmmys
Lykke. s Cfter nogle korte Repliker af de forskjellige
Personer, følger et livfuldt, stærkt instrnmenteret
Sl lutningschor (Uleg to con SIiitito, E·—s elur,2 4

Endsejokxdk vi vel vide, hvor enten-eenstig at
Veskrivelses over Musik er, haabe vi dog,— ved at

have angivet nogle-af de meest characteristiske Træk

ved dette nye Arbeide af vor store Componist, at "

kunne bidrage til, en klarere Opfattelse og mere
levende Paaskjomtelse af »de«nnes« Musiks«yFortræffe-
lighed.k——— Vi ville i næste Nttmmer af dette Blad

gjvre nogle Bemærkninger med Hensyn til Ud-’

forels en af denne Opera

· Om Effect i Metsiieen.

EftetA F J. Thibattk O)

ange prise som den fortrinligste Egenskab ved
den nyere Musik det, som de kalde Effect
Men netop i denne Henseende vilde den, der er
en Ven af ægte Kunst, finde Meest at dadlez thi
den saa yndede Effect er for storste Delen ikke
andet, end et Foster af den Ufornuft, eller den Feig-
hed, som gjerne vil tjene og behage Alle.
ren gjer intet Spring, og Folelsen, naar den er
sund, svæver ikke forvirret om, og overflyver aldrig
sig selv Eders yndede Symphonier, Phantasier,
mttsikalske Potponrrier vens. v. ere derfor ofte det
Latterligste af Verden: Forst en hemmelldighedsftt

Begyndel sez dernæst en Crplosion af alle fttldl ladte
Jnstrttmenterz saa pludselig Stil hedz derpatt oven-
tet noget Valtseagtigtz
skal henrive altfor meget, med samme Genialitet

en rask Overgang til det Dybsindige og Rovendez’

nmtdde bort derefter en vild Stormz og lige fra

Stormen, efter en lille spændende Pause, noget

Muntert og Spogen»dez til Slutngtg en Slags

· M) Professor i Heidelbserg. —s—— Dette Stykke er
taget af Skriftetx »Ueber Reinheit der Tonkttnst««.

have Kraft til,

- Natu-) "

men, for at ikke Gl æden·

, ret begynder-
- Grændse for sin Herligljed,- der erszden nyereGeni-

iika

Jubel, hvori Alle med skrige-Ude Kjærlighed om-
favne hinanden. Sligt. behager nttrigtignokz men
hvorfor,«?s Sandheden er ligefrem derme: Faa
med Alvor at dvæle ved noget
Genialtz byder man altstta et blandet. Publicntn
etzbroget Allehaande, saa kan Enhver finde Noget
efterssitBehag« og, da han vedYAfbeydelsen atter
faaer den fornødne-.Ro, vil hangjernex finde sigt-
at Andre imidlertidogsaa blive opvartede, med deres
Yndlingsretterz, Naar man derfor seer sig lidt om

ved Operaer og (5.om:erter»»,’ vil man ofte finde, at
Damerne

monstre » Pynten, og ’kHerrerne » igjen
Damerne, indtil, der kommer Noget, sombehager
dem.R »- I Piailand ,
som hos os, at genereszsig meget, eller skjule-sin
Natur, er det ogsaa allerede for længe— sideti blevet
Skik, at de»·Oasnnede,-.nden videre; i Theatret
give sig til at; spille Kort-og kun afbryde
Spiller, — for at klappe dygtigt, snaarNoget i
Musiken gaaer dem til Hjertet, eller der bliver
gjort et musiketlsk Liniedandserspring.’ En stor
tydsk Virtuos,stil hvem jeg, efter en Concerts,.
ligefrem sagde z at han, havde spillet noget Slet
ganske ttforligneligt, tilstod-mig smilende»« at hans
paa Verden beregnede Composition ikke varet
Skud Krudt værd »

Men Hovedgrnnden til saadanne tnmtnrlige
Sammenblandinger ligger aabenbart deri, at de
færresie Toneknnstnere havesaa megen Kraft og
Genie, som erdfornndeny for at blive heelt be-
geistrede, Handel svinger sig i sitt Begeistri.ngs
Flttgt : stedse hoierez og hoiere’ mod Himlen-, foin
Ørnett,— der hæver ’sig over Bjergets høieste Tindez
men mcinge af vore »ModesComponister hæve sig
kttn med tunge Vinger op paa Bjerget, blive der

hvor man ikke er zvant til,

» overfaldede af en Svimmel, og gaae til Fods hjem

Hvor Hand el i sine livfttlde’ Ehor forsft
«og» sikke, veed at’ sætte sMaal eller-

igjens .-

alitet sædvanligviis færdig, og soger at hjælpe sig

. derved, at den, i det Hoieste, endnu eengangzg,jen-»

giver det Samme» et Par Toner ’hoiere, eller lader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free