- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
71-72

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

M

og stride gjennemsOrommenesRige .——-—- de komme
til Sandheden —- "de»tjhoieste»Moment indt!roeder.»:

Berorelsen medszdet Evige,e, det Uudsigeligel — :

Betragter Solen ;’ den er. den Treklangx hvoraf

Aeeorderne, liig Stjerner,’ skyde ned og omspinde »

Eder med; Jldtsraadel «——H—s—— ·Som Pupperligge I i
«Jlden, indtil-Psycho. svinger sig opzis S»olen.»")

" . Vedszde sidste Ord » var han»-»sprunget»op,
kastede Blikket mod Himlen, og hævede Haanden.

Orkpaassat»te han sig»—szigjen,k Og tømte hurtigt det »

fyldtesGlam Oee opstod en- ’-f«TIal.o.-shed«,· som jeg
ikke soltesLyst til at afbryde, for ikke atbtinge
den overordentlige Mlmd ud af sine Phantasien
Endelig vedblev han roligere - s
»Oa jeg var i Orommenes Rige, blev jeg
martrets. af tusinde. Smerter og Qval ler.–»»»’’ ·Nat. om-

kgav mig;, « og sgrinendeSkikkelseras Uhyrer-skræk- ,

kede mig-ti —· det de stormede ind paa’ mig, og snart
sænkede mig. ned«·i Havets Afgrund, snatt hervede
mig hoit op. i Luften.

sp«) Bihaabe Læserens—Tilgivelse", · dersom vi ved
en prosaisk Oplesning afszovenstaaende Phantasie sor-
styrte ham i hans poetiske Drømmerier-; men vi troe
det nødvendigt for de i den musikaljke Kunst mindre

Indviede, ved et Par Ord blot at antyde Jdeegangen .

, idenne temmelig mystisk-.- Phantasie. —- Digteren fore-
stiller sig paa lden brede-La!ndeve’i alle dem, der

dyrke Musik,«’ hvoraf Rogle kun see i den et Middel »

til Tidsfordriv, Adspredelse, Underholdningz Andre —
et Middel til Sjæls-—- Oplaftelse Kun Faa af denne
hele Masse oine
farer til Musgkens Drommerige — ane ea hoiere Be-
tydning i Mnsikenz endmt Fcerre komme igjennem
Posrt»enx—— skuede phantastiske Dremmebilleder, der
bevæge sig i denne Verden. For de Ullerfrerreste for-
binde disse Billeder sig til tydeligt, klare Forestillinger-3
dette er da dem, der stride gjennem Drømme-
nes Rige til Sandhedens. Som Solen udklaekker
Sommerfuglens Larve, saaledes udvikler’sig« ved Sand-
hedens eller Erkjendelsens Sol Musikkens egentlige Idee.
—- Vi bede nu de Læsere, for hvem ovenstaaende Phan-

tasie ved disse Antydninger stride vare bleven tlarere,· »

om at lade vore Bemærkninger treedei Baggrunden,
og igjen at leese Digterens phantasiesfulde Bestridelse «
» . . ’ Red

Da store Lysstraaler -"«gjen»«- .

Barger mod Iorden.

den Elfenbeens- Port, der ’

72

-nem Natten, og Lysstraalerne vare Toner, som

omgave mig med henrivende Klarhed-. ,-——— Jeg

vaagnede af mine Smerter og saae et stort,k lart

Oie, som skuede ind i etss,Orgel,v-»og som det
skuede, fremgik Toner-, som straalede og omslyngede
hinanden i herlige Accorde.r, saaledes som, jeg endnu
aldrig havde anet dem. Melodier strem(medeop«
og ned, og jeg ««svommede» iz—denne« Strom og var
i Feerd med at synkez»· da skuede Oiet paa mig og
holdt mig oppe over de brusende Bolger. — Atter

blev det Nat;x-sda traadte tvende-Co·losserj«i glim-

rende Harnisker hen til mig: "G;.rundtone og Qvintzl
de reve zmig ssi Veiret; men; Oiets- smilede:« Jeg»
veed-; hvad-der opfylder-’ dit Bryst med Længsel»z
dens- blide, kjæer Yngling ,- ·»Terts, skal træde imel-
lem Colosserne: du skal hore hans sedesStemmg

»»—see mig sig.jen,»· og mine Melodier skulle blive dine.«

Han tav.

« ,,Og Oe saae Oiet igjen2«

»IA« jeg faae det igjen! y——— Aar igjennem
sukkede jeg i Orommenes Rige —- da ————— ja da!

’——J Jeg sad i en herlig Oal og lyttede efter, hvor-

ledeseBlomsterne sang med hinanden. I Kun en
Sol lblomst tav og bøiede bedrovet sit lukkede
Usynlige Baand droge mig
hen til den —- den hævede sit Hoved —- Bægeret
aabnede sig, og fra det straalede Oiet mig’ imede.
Ru droge Tonerne som Lysstraaler« ud af mit

Hoved til Blomsterne, som begjerligt mdsugede

dem. Storre og storre bleve Solblomstens Blade
— Funker strammede frem af dem — de vinde-l-
gede mig — Oiet var forsvundet, og jegr Boek

af

geret»

Ved de sidste Ord sprang han op og ilede
med raske, ungdommelige Skridt «ud»af Værelset
Forgjæves ventede jeg! paa hans Til lbagekomstz jeg
besluttede derfor at gaae til Byen.

Allerede var jeg i Nærheden af: Been-iden-
burger Porten,, da jeg iMorket saae. en heij
Figur skskridespirerrkkk’ ogspflstreatW gjenkjendte jeg min
Seerling Jeg tiltalte hans-: ! »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free