- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
75-76

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75

given,’ og, jeg var-i Begreb med at gaae ind, da
en besynderlig Enetalegtaet ved ’Vinduerne, hvor
manlnoesten herer hver Tone af Orchestret, vakte
min Opmærksom’hlled . «
,,Nu kommer Kongen — de spille Marschen
——o pauker, pauker kun till —- det er ret mun-
tertl ja, ja, de maae idag" tage den elleve Gange
— Taget faaers ellers sikke Tid nok til at trække
op. 7«———— Ha, ha! — maastoska k-—— trækker afsted,
’Benene "————«— ’See, der bliver en Figur-ane hængende
med sinM Skosleife—· ——H— Rigtig-, tolvte Gangi og
altid standset paa Dominantem ’»——x Og; J evige
Magter, det faaer aldrig Ende! Nu gjor han

sin Compliment —- ’Armi da takker skyldigst. ———k»» "

Endnu engang? —« Rigtig, der mangle endnu to
Soldater! Nu tumler man ind i Recitativet. —
Hvilken ond ·iland har tryllet mig ’’’’’ fast heri»

»Fortryllelsen er losti» raabte jeg.
De med migl"

! Jeg greb min Seerling fra Dyrehaven —- ,
thi ingen Anden var det —- . rask ved Armen, og ,

trak ham med mig Han syntes overrasket og
fulgte mig tavs;
gaben, da han pludselig stod stille-.

»Jeg kjender Den-rii, sagde han.

jeg drak Viin -———— blev heed i Hovedet ——— siden
efterk lang Euphonen to Dage efter hinanden —-
jeg har udstaaet meget —- det er forbil» «

s,,Dset glæder mig, at Tilfældet atter har fort
Dem til mig Lad os blive noiere bekjendte med
hinanden. Jkke langt herfra boer jeg; hvad om
De —s«———« » , » .

»Jeg kan og lter ikke gaae til Nogen-«

,,Nei, De slipper mig ikkez jeg gaaer med
Dem.i«

»Saa kommer De til lendnu’ at løbe set Par
hundrede Skridt med mig Men De vilde jo i
Theatret 2 «

,,Ieg vilde. here Armidaj men nu ————»—«

»Nn skred-De hore Armidaz koml«

«Kom "

Allerede vare vi i Frederiks-

. »De vati s
Datehaven — vi talte meget med hinanden ——— »

76

Tavse gik vi op’ ad Frederiksgadenz rask
bøiede han ind i en Sidegade, og neppe formaaede
jeg at folge ham, saa hurtig lob han ned aad
Gaden, indtil han endelig stod stille foran et uan-
seeligt Huus. Temmel lig længe bankede han ferend
der blev lukket op » Famlende i Mørket naaede
vi Trappen, og endelig et Værelse i ob«erste Etage,
hvis Dore min Farer strax omhyggelig»sslukkede.
Jeg hørte ham aabne endnu en Dorri strax efter
traadte-han ind meds et taendt Lys, og Synet af
det forunderligt udstafferede Værelse overraskede-mig
ikke lidet. «Gammeldags, trigtudzirede Stole, et
Uhr paa »Væggen’ i forgyldt Foderal« og et bredt,
plump«t Speil gav der Hele et merkt Udseende af
’’foraeldet Pragt. .Midt i Værelset stod et lille .
Claveer, paa. samme et stort Blækhuus as Porrel-
lain, og ved Siden laae nogle Ark· rastreret Papiir.
Et skarpereBlik paa disse Forberedelser til-» Com-
poneren overbeviste mig dog om, at der ikke i
lang Tid kunde være skrevet nogetz thi Papiret
var blevet ganske guult, og over Blakhuset havde
der trukket sig en tæt Spindelvæv. Manden
etraadte hen foran et Skab i Hjørnet af Stuen,
hvilket jeg endnu ikkehavde bemærket, og da han
trak Forhænget tilside,«blev jeg sen.Reekke af smukt
indbundne Bogervvaer med’ forgyldte Titler: ,,Or-
fe.o«, ,,?lrmida«««,s ,,2llceste«, »,,Jphigeniall« o. s. v.,
kort sagt, Gluck»s Mestervoerker saae jeg her staae-
ved Siden af hinanden.

»De eier Glucks samtlige Vankeri« raabte
jeg —- »
Han svarede ikkez men hans Mund foretrak
sig til et krampeagtigt Smii,l, og Muskelspillet» i
de indfaldrre Kinder fordi-eiede i et Øieblik Ansigtet
til en gyselig Maske. Med det merke Blik stivt
hestet paa mig greb hanen as Bogerne —k— det
var,,2lrmidai« s——. og skred høitidelig hen til »»Cla-
veret. c Jeg aabnede « det hurtigt og stillede den
sammenlagte Nodesioi sopz han syntes gjerne at’
seeszdet Han slog Bogen op, og —- hvo skildrer
min Forbauselsel —- Jeg saae rastrerede Sifiladak
men ikke en Node skreven derpaa! ’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free