Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1031
,,Det klinger da ved Guds Tienesie meget
ilde, naar en Organisk skal giore« et Prreutdium
eller Forfpil til en Psalme, og veed ikke at giore
Forskiel imellem en Love- Takkex Poenitentse- og
Bede-Psalmez Men præluderer —der til uden For-
skiel pan een og den sammexMaadU og det ifkksk .
hen. » Jeg har selv for nogen Tid hort en prælu-
dere for den Psalme: Nu bede vi den Hellig
Aandz men blev af Forundring ligesom stum, da
jeg horde hans overmaade lystige Phantasie·r, ja
han indførte endog Melodien af Psalmen tillige i
den forvirrede Phantasiez den Phanteisie varede
temmelig længe,·" men alt. uden Regler, og var
altsaa et forvirret lystig Miskmask, og ingenlunde —
» i Kirken anstændig, endelig treffede han dog Endens,
og Menighedens sang derpari heel bevægelig den
skionne Psalme: Nu bede vi den Hellig Aand;
Mig kom det i Begyndelsen meget latterligt sor;
men det jeg sandsede mig om, saa erindrede jeg
mig her ved Musikens Foragt paa hellige Steder,
og blev-bedrøvet. Men herimod, hvor-skildret
klinger det ikke, naar en fornuftig Organisk ind-
retter, sit Forspil efter Psalmens Indhold,
han for en Poenitents-Pskilme spiller særg«bevæge-
lig, medlidende og Andagten anstrendigz men der-
imod til en Takke-Psalme, sine Satser lystig og»
behagelig, thi der ved blive Tilhører-tre ved en
Poenitentse-Pscrlme til Andagt opmuntrede,s og ved
en Takke:P«salme frydige, og naar dette ikke skeer,
saa folger her paa visselig— Foragt.«
exJnstrumentaspMusik i Kirken« er til Guds
Lof og Ære en vel-indrettet Ting, naar den samme
med den Theatraliske Musik Stiil ikke beblandes«
Der ved maa den devote Kirke-Stiil i Digt tagesz
men derpaa tænker ikke altid Contponisier, men
de folger. deres Indfald. Man tager vel uden
Betænkning, som jeg selv har hort og »erfaret,·
forliebte Jtalioenske«21riser,"soetter i et andet Sprog
. enz2landelig Tesrt derunder, og forer dem saa op
paa; hellige Stederz men de klinger, paa reen
Dansk at sige, alt for forlie»bt« og følgelig ere in
sig-lo Ecolesiastico Foragt værd.«« ;
Naar :
102
" »Musikens Misbrug og Foragt finde-3 og i
verdslig Haandteringz thi mange Meniresker ere af
den Meening,« at Musikett skal giore Sindet lystig,
og naar de vil giore sig galne, jeg vil sige, lystige,
saa forlange de Musik til deres yppige »Raserie. R
Men en fornuftig har dette Begrebs," at det rette
Brug af Musiken bevæger Gemytter til Stilhed
lige saavel som til overmaade Glæde. Mere be-
mældte slags Mennesker veed ikke andet end Mu-
siken horer til Raserie alleene, og foragte derfore«
ogsalle dem, soln ove den ex pinlig-Sov- "Man
finder jo end meere af de Folk, som ikke veed
andet, end sat-den beste Egenskab i Musiken er
Dansk-Musiken sit), og forderes Øren ere Engelske,
Hollandske "M"atros- og Polske eller Sveitzeriske
Stokker de skionneste. O Dumhedl Havde disse
Indsigt i det svære Studium og inusikens for-
borgene Kraft, skulle de tænke langt anderledes."
k——— »Musiken lider ogsaa Foragt ved Drnkkenskad,
Giestebuder·, og paa de Steder hvor Selskab er.
I disse Sammenkomster drikker mangen en uden
at være nodet der til, og mangeyn maa ogskal
drikkez thi- det ere-iblandt Mennesker saadan en
Mode. Naar nu Leve-Geisterness ret begynde at,
—osovaagnce, saa bliver Musiken derved saa stærk »
-prostituere·t, at- det er fast skammelig at taale denne
Videnskab i en Republiqve, eftersom man meest
bruger den til Yppighed ,’ som giver Anledning til
mange Laster. Thi man siger, at Viinen smager
bedre, nacir der til af Musikanterne en Rondeas»rt
bliver oppibet.« — »
,,Naar jeg betragter Pobel-Musicantere, som
i« slige Selskaber lader sig bruge til at forrette
Musiken, faa seer jeg deres Stand, hvilken de ved
at lære noget af Musiken har tilveiebragt fig,
t) Man finder fremdeles end mere af de Folk-,
som ikke veed andet, end at den bedste Egenskab i
Musiken er Dandse-Musikenz hvorfor de ogsaa holde
meest af de Operaer, der afgive de fleste Motiver-Til
en Motion , som de sætte hoit over Hjertets Bevægelse
ved en opløftende Musik.
Kjobenhavn 183l) uudg. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
