Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ Tanker.
109
sterste» A»ccuratesse, og et felelsesfuldt Foredrag
ndmeerker denne unge Virtuos’s Spil, der blev
» lennet med en levende Erkjendelse.·
Hr. Helsted, Eleve af Hr. Capelmusicrts
Petersen, foredrog paa Fleite et Divertissement’
af Lindpaintner. Compositionetr var i høi
Grad ubetydelig, men den blev udfert med en reen !
Tone og megen Færdighed.
Af den , i dette Blads Nr. 2 omtalte, unge
Componist Hr. H’ansen blev givet en »Ouver-
ture (O—11101), der aabnede Concertem » Naar
man veed, hvor meget Studium der horer til,
for blot at faae alle disse Instrumentet i technisk
rigtigt Forhold til hinanden, vil mangloede sig »
over Publirnms Skjensomhed, der, overbaerende
med andre Manglen lonnede Componistens Arbeide
med lydeligt Bifald. s Vi ville iøvrigt henvise den
unge Musiker til hvad der er sagt i det i forrige
Ntimneer meddeelte Fra gment Plig. 88 Dette
Stykke indeholder i det Hele taget Meget, der .
med Fordeel lader sig anvende paa Indretningen
af en Concert. ! «
Anden Afdeling begyndtes med Onslorvs
«Onverture til Operaen ,,Skovhnggerexis Sen".
ValdhormSoloen i Introdnctionen mislykkedes al-
deles, hvilket vel var Aarsag i, » at de den smukke
Composition ydede Bifaldsyttringer bleve ledsagede
af Hyssen.
denne Opera igjen, kunne veere Umagen værd?
dOnslovos Navn har dog i senere Aar vundet
en betydelig Celebritet herz og Navneveerdien
kommer jo meget i Betragtning hos det større
Publirum.
Endnu staaer een Ny-hed tilbage at om»tale, «
som denne Aften bragte.» Vi have gjemt den til-
sidstz men det er just ikke altid det ·Bedste, man
gjemmer tilsidstz det er her et Melodrrimct as Hr.
H. C Andersen, med Musik af en Anonvm:
»Tanker ved en ituslagen Jydepottels og som
bestod af nogle itnslagne poetiske og musikalske
Det skulde vrere en Parodie paa, eller
Mon ikke et zForsosg paa at opfere «
110
rettere —- da det var en Neddragen af noget Op-
heiet i en lav, ja i den allerlaveste Sphære ———
en Travestie af Oehlenschlcigers, af Hatt-
mann componeredr Balladet ,,Guldhornene««. Nu
sperge vi: i hvad Hensigt travestere dette, saavel
fra Digtets, som Musikens Side saa fortreeffelige
Stykke? og hvor kan Musikeren i denne Compo-
sition finde noget Tilholdspnnkt for sin musikalske
Travestie. Da Parodien bestaaer i et vittigt Spil
med Tanker, bliver det muligt for Digteren at
parodiere ethvert Digt, det bedste , saavel som det
slettestez’ men Musikeren, hvis Kunst ikke kan
spille med Tanker-, men med Folelser,,» hvorledes
vil han parodiere en Composition fuld af Følelse
og Phantasie? Maaskee med en Compvsition
" uden Følelse og Phantasie? saaledes som Com-
ponisten til den ,,ituslagne Ivdepotte««z — eller
ved en Composition med endnu mere Folelse og
Phantasie, end den parodieredek Dette vilde dlives
en vanskelig Opgave for vvennaevnteq Componistz
og hvori ligger nu —«—— i begge Tilfælde ——— det
Musikalsk-Parodiske.2 Bliver ikke en saadan Musik
en reen Uting2 - Iferste Tilfælde gjør den aldeles
ingen Virkning, og i det andet —- i det mindste
ingen parodisk « I et Arbeide af densTendents»»
som det omhandlede, maa da det Parodiske vel
segee’·i sden Modsætning, hvori Musikeri og Digtet.
staae til hinanden. Naar nu Digtet ophoider sig
i en lav Sphære, maa altsaa Musiken hæve sig
til en helerez men er det ikke et Misbrug af
Kunsten, at besynge det Hele og Lave med de
samme Toner? — En virkelig musikalsk Parodie
er vel mulig, hvilket vi ved Leilighed skulle vise,
men den maa da have ganske andre Tilholds- ’
punrter i sit Object. Vi gjentage mi vort ferste
Spergsmaah saavel til Digteren, sothomponisten»:
i hvad Hensigt travestere dette Stykke? —- For at
more2———— Det er i Sandhed kun en daarlig Morskab,
som forskaffes ved at latterliggjere noget virkelig
Skjent, og saaledes svække»dete Indtryk. Vi
haabe derfor, at Hr. Andersen en anden Gang "vil
sege en mere passende Gjenstand for sine poetiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
