Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13i
Øie i alle Loger.— ——— Nu svandt hanchrabz thi
det kunde han ikke tænke-sig-, atchogenspkuiide far- sz
samme Ouriertriren til ,,Don»Itlaii-«z Ilnna’s Smerte,
.,..Elvit·e’s Taarer, Zerline’s Trylleri, Don Juan’s
Frækhed, gik ham forbi, uden, som el,lers at op-
slamme ham med den meest glødende Enthusiasme;
Han hørte kun halvt, og blev kun halvt bevæget
Opereren var forbi; han gik eftertænksom
bort, uden at gjore sig selv tydeligt Regnskab for
slet Stemning. Forsa en blev han tankefuld
staaende:- »SkuldeCF dette Syn saa ganske sporlost
ssveeve mig forbi.2« —- I samme Øieblik hørte han en
. Stemme sige: ,,Til Ve·iistre, kjære Faderls Vognen
holder»ved den anden-Der« Det var»hendes sode
Røst«z eoverrasket af Glæde vendte hans Jsig hurtig
til den Kam-,- hvorfrtt Lyden’ kom, og saae en
smekker Skabning ved-en aldrende Mands Arm:
at boie·’til Venstreindi en as Sidegangenex Han
vilde følge efter-.
paii Skulderen i ’Treengselen»nog greb. ham ved
Armen. ,,God Aften, lille Venli« hed det-.
- hen saa hastig? Jeg1 har«lsøgt Dem som en
Knappencicil. Kom nu: hurtig smed mig, og lad
os spise til Aftensammenl« —- Den Talende var
Heissen»heime«r«, Den velhavende Kjøbmand,»alle-
rede-temmelig til Aars,»men. endnu munter og
livsglad.’ Han elskede-Musiken lidenskabelig, og
sorsomte aldrig Opforelsen ’ af noget ; fortrinligt
Kunstværk. Julius havde havt en Andefalsing til
ham; derfor kunde han umulig afslaae den noget
bestige, venskabelige’ Indbydelse., saa ubeleiligdens
end kom ham. Mechanisk lod han sig føre bort,·
men ønskede i sit Hjerte den livlige Gamle samt
hans Uftensrnad Pokker. i ; Vold. Han saae sig
endnu nogle Gange om, for om muligt at opdage
den skjottnessUbekjendte-: tog faae hendes Ansigt at ’
see-, for at;»han kunde."··overbevise sigk,»-,o·m det virkelig
havde været hendez men ’detsxvar s·forgiæveszk thi i.
den bøl lgende Mængde tabte ethvert Spor sig —
Heissenheimer kæmpede sig med sin unge Ben gjen-.
nem Trængselen til en Sidedør, som hurtigere’
sorte ud i det Fris. » ·
! -"Da banked«e", pludselig— En ham
7—s««»HVor3’
" siastiskeTrappisiers Orden?
veerssmunter,’ eller snarere glad, eller bedrekhenrykhs
eller, endnu meget bedre, ganske ude af Demsselv
og gal, ·"elleri-De, har’ mig til-»Fjende. —"· Dog i
l holdt, her ere vi ved vort Bestemmelsessied.«’
» forbigaaende Par.
H
Saalænge de Begge bleve bortrevtie af Menig-
dens Sum-n, kunde Heissenheimer ikke bemærke-
hvor adspredt hans unge Ven var Men da de
nu, temmelig isolerede, gik med hinanden over den
store Plads foran Operahuset i klart Maaneskin,
der viste de ædle Bygningers alvorlige Masser i«
en skarp Conttast af sorte Slagskygger og klare
Lyspartier, og det lidt efter lidt blev mere stille
omkring dem, da foer Heissenheimerl pludselig op
og udbred: ,,Min Ven, De siger jo ikke et Ord!
» Allerede i et Qvarteer har jeg ventet paa Ud-
’ bruddet af Deres Henrykkelse, og har derfor med-
Magt holdt min egen tilbage. « Ieg· beder Dem-
» Deres Tunge? .————— Hvor Gud dog undertiden gjor
Min salig Kone-
Misgred i sine Velgjerninger!
havde jeg-Intet ønsket hellere,tendundertiden saa-
« dan:enctnundspoerrende«Krampez men De, Ven,
l skal snakke ,’ tale, for-udle, skrige af Heurykkelsel«»
s ,,tsEt soel somt Forl langende, Hr Heissenheimer««,
svarede Itilius smilende; ,,jeg foler jo ikke Vær-
» kets Skjonhed mindre, fordi jeg nyder det tavs og
hos mig selv « .. »
; ,,Men, for Fandenl det er slet ikke Deres
Maneer, og derfor ærgrer det mig
overhovedet ikke ret lide de Folk, som ved hver
Leilighed blive sørgmodige af Glæde. Og De,
som dog har Kjlærighed, ·Ild..,og Ungdomslijstyi«
Brystet, og ellers kan bryde ganske·«passabeltløs,«
De vil nu paa een Gang sværge tilfdisse enthu-
" Ven , jeg siger Dem;
De stode-» udenfor et Huus ,,unter den Anden-O
- hvis nedserslexs Etage var stærk oplyst. Gjennem
Vinduernes faldt saa meget Lys ud paa Gaden, at
» man’ let- kunde kjende de Forbigaaende.
! heimer blev staaend.e i Gadedøren’ og saae " ud paa
Gaden,""« idet han syntes at»« ville iagttage nogle
est
’Jeg klm .
Heissesn- -
I.Jua·us stirrede sig ved Siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
