- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
139-140

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

139

gaae i Kamp,’ saa lader os, endnu fuldforeen
fredelig Act,’ det vil sige, klinke. og drikkefud. »———,—
Nu i Guds’ Navn til Værketl

» — » Rieco. » Nu vil jeg da- tale som ere-tydsk
Professor, der holder et Collegium over Musiken,
i « hvilket han’ gzjenne·mtrænger— den guddommelige
Kunst i dens dybeste Dybder, men sidenefter ikke
horer, neiar hans Datter, ’idet hun phantaserer,
griber syv falske Qvititer efter hinanden i de yderste
Stemmer

Hseiss. Ad reml » « · , » ·
’Ricm Taalmodighedlszsk Skal ikke i et
Dramer hver Hovedpersott. bidrage væsentlig til
Hetttdlingenk ,——– I-nikke,· og»dets» betyder Ia. «————
I Don-sGiovanni,— findevi fem af den Slags:
« CommendatorenJDon Giovanzni, Ottetrlio« Donna

Anna og Elvira-. ——k——» Mein kunde lade sin Vittig- ,
hed spille mod dem allez men jeg vil kun angride
slet ikke skulle kunne «

dem alvorligt, for at I
gjendrive mig. Den Gamle har jeg Intet imod-;
heller ikke mod Don Giovanni. —»— DonnaxAnna
har Eders Hoffmann·»med »en diabolisk Snahed
forsøgt at frelses sSaa overbeviist jeg er om, at
dette, vil jeg dog oversee det, især da den Motio-
nette Don Ottavio derved faaer en vis Ret til sin
Iammerlighed»idet han er den ophøiede Annas
jordiske Svobe, eller rettere dens Gabestok, hvortil
huri skal’ dindes; »—— Men nu Donna’’ Elviral
Allerede’ saa Mange have ( følt, at denne femte
» Person»"·ers det femte Hle til-en Vogn, og have
paa mange Slags Maader villet retfærdiggjore
hendes- Fremtreedelse. Men det er gaaet. sørgeligt
dermedz og Eders Hoffmann bærer sig atter bedst
ad her,d a han saa godt som slet Intet siger om
hende. » » , . · s . .

sIulius. ’Jeg .toenker,· hun maadetragtes
som en Hcrvngudinde3 »i det mindste opfatterden

store Musiker hende saaledes,« hvorvel Digtereii har .

givet hende en noget mislig Stillingx

a-

tro

Heiss. » Rethenl —- Hveid siger I dertil,
syvRiccok · » » » . »
Nicco. s2lt» det er en- allerede hundrede

Gangegjentagen Legen Jo en herlig Hævngud-
inde, som meer trygler, end beder om Kjærligh.ed,
og som tilsidst vil frarive den guddommelige Ret-
færdighed Gjenstanden for sin Hævn. » sIci, i Sand-
hed»l hendes Knælen i det sidste Fiktale eller-· For-

finale (thi over den Dobbeltstutning skulle I ogsaa

« kommke til at bestaae. en ssooer Dyst) seer frygtelig

udsom Hævnl Med nogle Steder af Urien i
Es-(1u»r» tænker I at frelse det,Hele. —- Ozieg
kjender Ierl ———— » See, »denne« Elvira vil-de endnu
være til at udholde, eller rettere, man vilde ikke
mærke hende, hvis hun ikke fornedrede sig selv saa
dybt i Midten as Stykket. Og her er Continui-
stens Brøde endnu større end Digterens. L-«—Ter:
—zetten"i Akrlur lader jeg gjældezk» jeg vil troe, at
hun kan tilgive den angrende Fornedre, og elske
ham igjen. zMen nu Sertettenl Har J da nogens-
sindegthdeliggjort Eder-, hvilken uhyre Synd, der
er degaaet imod hende Z. Ieg er en ssItaliener, og
vi tage mange’ Ting’ lettere end I Tydskerezx men
dette maatte jage det vrede-. Blod·i Kinderne paa
en Chinesem’ pact en Karaiben ·sDen troende, til-
lidsfulde, tilgivende», »Paany elskende Elvira gives
til Priis for den dybeste«Skjeendsel»«’ den meest
sonderknusezndeHaam ··—Er der endnuen Gnist af
spansk Stolthed eller qvindelig Æresfolelse i hendes
Bryst, saa ssjmaattes den ved denne Daad opblusse
tilen »Flamme,» som tilintetgjorde enten den mis–
handlendeI«Forræder, eller; det ulykkelige ,- vante-rede
Offer. Hvad har hun ikke taaltl Det Forfærde-
ligste, hvorfor en Qvinde kan gives-stilPriisl
En Slave, en Træl har besmittet hendes Barms
Herlighed, og det mishandkedc Væseners-vee udstrakt «
til Skue paa et offentligt Torv.»9«) Santo Diosl
Jeg’ soler mit Blod kogerl’ Hvorfor river hunda
ikke en Dolk »ud» af Vælte»t og tilintetgjort Trællen,

) Dette Sidste passer ikke paa den danske Bear–—

beidelse af demte Opera
Overs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free