Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redigeret, i Forening med nogle Kunstv«entrer,
af
A. P. W er ggreem
Nks H;
Hettdagett
den 20de Marks-
stik-
. »’s .
I u i i u g. » «
En musreatsk Nevene af L. Retrftao.
(For»tfat.)
Vognen havde naaet en lille Hoi, paashviltetr
ankadset aabnede sig. Hlilv skjult bag Træer
faae man det"gamle, selfomt byggede Jagtstot,
bag hvilket« den rolige Soes Solvflade udbredte
fig. Dens Bred, rundt omkrattdfet af Skov,
vederqvægede vededen rige Afvexling af de mang-
foldige« Slags Gront, som, lige fra « den » morke
" Fyr til den lyse, neppe udfoldede’ Foraarsbirks
Guldlov, viste sig i alle Overgange og Belys-
ningen Ved Enden af Soen laae Skovfogdens
landlige Bolig. ·
Her holdt Vognen. Man freg af. Nan
sprang overgiven omkring paa Græsset, og for-
langte strax en Seiletour eller en Spadseregang.
Den sidste " blev foretrukken, fordi So»len,· der
skinnede faa overordentlig venligt gjennem Troerrnes
Toppe, gjorde Skoven og dens gronne Grethoeppe
tilsdet meest indbydende Opholdssted.
tabte vore Venner»sig ieLovgangenes eensomme,
dunkelgronne "Nat«, og gjennemstreifede dem paa
Lykke og Fromme Uden Maal eller Med. »
Efter nogen’ Tids Vandring kom de op paa
en lille Hei», hvis Top var prydet med en stor,
fkyggefuld» Bog, under » hvis udbredte Grene der
fandtes den behageligste-Hvileplads paa det svul-
mende Mos.’’ « Her befalede Miner, der overhovedet
med et behageligt comisk Lune spillede de tre
Saaled»es
Mænds Herskerinde, at man skulde udhvile sig.
Man leirede fig. -
,,chrd synes De, fmukke« Nina««, begyndte
Heisfenheirner, ,,orn De her gav Nattergalene en
lille Underviisningstim«es, eller rettere sagt, foregik
dem med et godt Exempel.«
Nina. Hmi Jeg vil betænke mig.
troer, jeg er for-varm,sog desudenszheen
Juli u s. Dette kunde man ikke mærke paa
Deres Stemme i Morges.
Nina. I«1, men Morgenlu.ften har for-
dærvet den. ’Desuden maa man altid være hæs,
naar man vil gjelde for Sanger·inde.
« Heisf. De har i Sandhed Ret. Jegs har
i det mindste endnu aldrig ’’bort en Sangerinde
blive opfordrer til at synge,» som ikke har svaret,
at hun ikke var ved Stemme.
Nincn Der seer De, min ssun·ge Herre.
En faa erfaren Mand, som Hr. Heisfenheimer,
giver mig Ret. " —
Julitts; Vi ville gjertre lade Dem have
Ret,snaar De kun vil syngee
chro. Eoc() mia iigiiai (F;)an havde
nemlig taget en stor Rulle Noder frem af sitr
Jeg
—Lomme», og overrakte fin Datter et Vlad).
Nina. Ei, hvad er det, kjære Fader?
Heisf. En Compositioni
Nicco. Gud bevare’sl Jeg har kun gjort
et lille Forsøg paa at arrangere —noget. Det er
Cavatinen af Gazza ladra,, hvortil«sjeg— har fat
Accompagnementet con’liocoa«chin eza for Mand-
stemmer. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
