Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
! en Talire
de
· paa Seen. ·
173
hende og saae-» at derogsaa i hendes Øie perlede
Med blid Inderlighed greb han hendes
Haand og spurgte-: ,,Nei«’, sagde
hun, ha lvtssmilende»og smed densblidesteiStemma
»Oe græde«r ?—" ————
»jeg finder( det kun saa overordentlig skjont her.« «
Han vilde trække sin Haand tilbage, men undlod
det dog, daet sagde’ Tryk af ·hendes bevægede
Veir syntes» at bede derom.« Julius·». hævede frygt-
som »sir»Øie tn hendcz hun lod just sit synke ned-
Deres Blik traf hinanden i et flygtigst Mod«ez "
men dette var tilstrækkeligt- til at vise begge, at
deres Hjerter vare gjennemtrængte as samme Fos-
lelse. ——·——— Nogle Øieblikke vare begge stillez derpaa
viklede Nian blidt sin Haand ud af hans, og som
om hendes Sinds mnntre Frihed derved var vendt
tilbage,»udbrod hun plndselig i sin forrige over-
givne Tone: ,,Men min Gud! dersom De ikke
snart begynder at roe tilbage, vil Natten overraske
os her. Deter allerede næsten blevet Aften.»
Jirlins greb Aarerne, og med kraftige Slag
os
drev’ han Baaden hen«m"od Landingspladsen. " »z
faa Mintiter naaede han den. Nina hoppede saa
nninter ud af Vaaben-; som’ hiin var hopper i
, den, takkede, idet hun venligt neiede for sin Foret;«
og sagde: »De har i Sandhed været en fortræf-
felig Baadforerz det har behaget mig overordentlig
Men lad»os nu ile til min Fader,
der maaskee alleredenbehageligt har savnetotn« «
J den Formodning blev vor elskværdige Ven-
inde dog skuffet; thi da detsunge Par atter kom
sz til Linden;.." hvor mcin havdespiist, sade Heissen-( !
heimer ogRiceo med Ryggerrloenet mod —Starn-«’
men, Servietterne skjødesløst i Haanden, og vare
nedstmkne— i en dyb Sovm
just,»hvorledes hun z. bedst skalde. bære sig ad«,» da
en Myg »ksom hende i Forkjobet,’ som havde Ud-
« valgt sig Heissenheimers temmelig srode Næse til
’Oen« anbragt-eget saa stærkts«sStik paa
dette kildnex Sted, atden Saarede foer-op, og
Hvileplads. ·
mechanisk slog efter den med Servietten, der vel
allerede for havde tjent til Flnesmoekke»
Allerede vilde Nina»«
vække dem paa en spogefuld»Maade, og over-veiede
Men han
» tre
var saa uheldig at træffe sin Nabo, Capelmesterem
der forskrækket foer op og raabte: ,,Hvorledes Herre,
De kaster mig Stemmen i Ansigtet3« -———— Dette
· gjorde ogsaa Heissenheimer fuldkommen munterz
Herrerne saae forandrede paa hinanden, gnede Øinene ·
og kunde ikke ret befinde sig — ,,Nrt, sovet dets-«
spurgte Nina leende, og heller ikke Julius kimde
afholde sig fra at smile .———— ,,»5;)vad’ Pokker var
det?« spurgte Capelmeste ren langsomt, ,,jeg drømte-,
at jeg sorte an i Orchestret og kom i Strid med
» den’ forste Viol,iniit ’ som kastede mig sitt Stemme
i Hovedet.
jeg havde faaet et Slag med mit Papiret
lignende.
Imidlertid vilde jeg sværge paa, at
iler noget
Hvor levende man dog kan dromme." —
» Nina forkl arede Drommens Sammenltæng
med Virkeligheden, og skjændte paa de sovnige
Herrer, idet hnn roste sin smukke Sotour. Dere-
pali opmuntrede hun dem endnu tilspen Spadsere-,
tour til Soen og i Slotshaven, kspaa hvilkerr hun
viste sig ien for Julius ikke begribelig og ikke
ganske behagelig Overgivenhed, som hun ’vedlige-
holdt- lige til Enden af den hele Spadseretonrx
· næsten som om det angrede hende; endog blot et
· Øieblik at have gioet en dybere Fon lse Rum
Dog
var der til Lykke hele Tiden igjennem ikke Tale
om den mnsikalske Strid, saa at ’Dagen dog end-
tes til almindeligere Tilfredshed , end mrin· i Be-
gyndel sen skulde have troet, da der isoer ved Julint3’s
Pirrelighed var bleven berort maiigen ildeklingende
Stræng
J den forsteNat efter denne Tone gik"vor"
Ven vel to Timer« ogspadserede foran Capelmeste-
«. rens Vindtrer, for at lytte , om ikke den forunder-
; lige Sangerindeatter vilde lade sig horr.
Imid-l
lertid blev Alt stille,’’ og han maatte endelig-,;uden
at have naaet sin Hensigt, soge sin Bolig.·
Saasnart Velanstændighseden tillod det, gjorde
han den følgende Dag JCapelmesteren etVesog
Paa Trappen mødte han Ninet, som var i Forord
med at gaae ud for at besege en Veninde Alle-·
s,«rede.varhun svæver ham forbi, efter en flygtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
