Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Miles-.
· Gaden ,
175
Besvarelse af det Spørgsmaal: ,,hvorledes hun
havde befundet sig- efter Landtourian — der hun
vendte sig om, og tilraabte ham: «Det er godt,
at det falder mig ind; jeg kjender nu ogsaa Deres
benndrede Sangerinde, meer kan ikke dele Deres
Smag-
sig om og sprang ned ad Trappetrinene for at
spørge: »Og hvem er det?» — ,,O, min Herre-O
svarede Nian, ,,faadanne Henimeligheder forraader
man«ikkel« ——s— ;,Nien« jeg beder’ Delni«, sagde
Julins, og vilde- gribe den skjelmske Piges Haand;
menhun drog den tilbage, og afværgede, — at hati
fulgte hende videre, idet hun med comisk Høitide-
lighed forsikkrede: »Troer De, jeg oil begunstige
en saa farlig Medbeilerinde, hvis blotte Omtale
s bringer Dem saa ganske ud af Dem selv? Saa
megen kunstnerisk Forfængelighed meia De dog
tiltroe mig Nei, min Herre, De faaer Intet
at videz tilmed da jeg troer, at De vanskelig vil
komme paa det rette Spor ved nogen Andens, end
ved mig« ———» Og hermed forsvandt hun udaf
Huset,» og lod den begeistrede —»Julius,’" der nær
havde været saa- nbesmdigt at følge hende Ud Paa
blive tilbage i en .· forunderlig eralteret
Tilstande »
Han· maatte imidlertid gaae op til Endel-
mesteren, der modtog ham venligt; men med For-
sæt syntes atnndvige enhver Tvist om musikalske
Gjenstande.
Ved Afskeden blev han indbildt til
at gjenmge sit Besøg, og navnlig dog ogsaa at
medtage noglel af! sinemusiialske Arbeider-« som lode
sig udføre i en Vennekre»dsz ,,thi", tilfoiede Ricco-,
,,vim lade ingett Dag gaae forbi uden at musicere,
og især synge vi gjerne sammen. De har en
smuk Tenor, jeg for min Alder en taalelig Bas,
nu og da tager en Ven eller Veninde Oeel i vore
Underholdninger, kort sagt, De vil
ogsaa med faa Kræfter lader sig bringe meget
Beheigeligt i Stand Saaledes skilles de ad !
Julins blev- nu lidt efter lidt mere-« bekjendt
i Huset,»
som hun dog ikke i den Greid syntes at dele. Vel’
syntes hun ham bevaagen, men tabte dogjaldrig
Hoit rødmende og hastig vendte Inlino «
see, at der
og var snart en».dliglig"ijæ"st». spHan
begyndte at elske Nina med eet heftig»Lidenfkab«
1 to
Dette gav vor Ven meget at bestille.j thi det
»» syntes ham at ndspringe s af en Overfladiskhed i
-Sjælen,»som Tydskerens Gemyt i det Inderste
hader. s Saaledes geraadede « hans Hjerte i en sel-
som Strid med sig selv ’Paa deri ene Side
uimodstaaelig Ytide og Elskværdighed, forenet med
en uudtømmelig Venlighed og Munterhed, paa
den anden eet fuldkommen Udeeltagelighed« ja næsteit
Ski) for det, som udgjorde vor Vent-« høieste Livs-
interesse(’ Nitisa·»ssyntes kun at elskeszog føle Metsi-
kens ydre·Side, dens behagelige Klang, eller
· rettere Klingklang, uden at havenogen Anelse om
» denne Kutists vidunderlige » Hemmeligheder, der
aabtie sig for den, som med anstrænge Iver og
reent Gemyt stræber at trænge ind i dens inderste«
Helligdom Stedse paany forsøgte han at meddele
hende noget af den inderlige Kjærlighed til Kun- "
sten, der saa ganske opfyldte ham selv Forgjævesi
Hun kunde ikke skille sig ved den moderne Operas
Flittersteids, for at ombytte den med’ den’ sande
Kunsts simple, græsk ædle Gevandt. spHvergang
en Strid af sdemte Natur «var forefalden imellem
s dem, hvorYd Julinssssoedvanligblev over al Maade
heftig, lovede han sig selv, naar han gik bort, at
han den følgende Dag vilde blive borte, og forjage
og undertrykke al Kjærlighed til det overfladiske,
forfænge1ge Væsen Men naar den næste Aften
kom, og den elskværdige Skabning med al sin
syndes og Munterheds Trylleri traadte for hans
« Sjæl,—opgav han snart sitForsæt og sagde: ,,Men
hvorfor-skal jeg da ikke glæde-mig over det, som
virkelig er glædeligtrhos hendes pHun er en yndig
Blomst, som henrykierz Øiet; mangler hun’ end
deri fort-inderlige Duft, der formaaer at gjennem-
trænge vort Hierte med en selsom Anelse og Hen-
rykkelse og gjennem den ydre Sands vækker en
dyb, inderl lig Føi else, mangler hun end dette Tryl-
leri, ——" nu, med hvlid Ret kan jeg da fordre
dette af hende? Rosen og Violen dufte, Tulipa-
—nen og den prægtiges«Aster ikke; tør jeg derfor
dadle disse? » Jegcker enDaarez Skylden ligge-r-
hos mig, naar jeg er misfornoietHogvredet-.’ Hvad-
kan hun·sderfor?"»s Hun er nn engang saaledes og
ikke anderledesi» « "
sit overgivne .-Væsen.«
Paa Redartioneno
! Forlag-.
·(Fortsæltes.)
Tryi·t hos J. D. Qvist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
