Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner, .
« ,’ ! » , ! , ’ af "" ! Nr ! ,’ » .
A P Venggreenl
1Ns12;«
Ret-Dagen- deir 27de Warksu· .
1836.
I u l ing.
» O En Emuskkalsr Node-tre lifligt R c rytsst a v.
! (Fortsat.)
Med disse Sophismer beroligede han sin Bevidst-
heds( Indvendinger imod sit Hjertes Trang og
Følelse.· Hver Aften var han der paany ; og hver
Aften bezredede denne Tvist ham nye Qvaler.
Undertiden blev han meget heftig rystet,»—iseer naar
Nine.ved Samtaisers»om»Mulikk som tin Ofte
igjen toge hiin os bekjendte sRetning»« for-svarede
« sin Faders PWMUS Meninger me’d » en Færdighed i s
Forstanden og tillige en Letsindighed i, Fnlelsen,
hvorved vor dybe, følende Ven blev saaret i sit «
Inderste.
Saaledes kom en Aften Talen atter paa Don —
Inau og Capelmesteren begyndte igjen at opstille sine
gamle- Paast-ande, og det i» en saa parador Form,
at de næsten syntes»» at grændse til««Ironie. Men
Ninaopfattede dette megetlevende« og talte især -
meget imod ’Musiken, svrn var hende altfor alvorlig
og melancholsk Med en Slags Heftighed skjendte
hun paa Donna Unnas og Elviras Atter-, kaldtei" »
dem ganske utaknemmelige for Sangeeinden, og
dadlede«a»t denuforstandige Componist (dette var
hendes dybtkraenkende Udtryk) havde behandlet
Zerlinzes Partie, som dog var det meest underord-
nede, med største Forkjærlighe»»d, hvorvel det ogsaa
l i hendes Arier manglede paa en klog Behandling «
Hun L
paastod fremdeles-stik inderlig Krænkel»se for Julins,s.
af WStemmen og Anbixingelse’ af Passager.
» fine Følelser Luft.
at hun hellervilde svage ethvertPartie af Rossini, « !
end noget as denne Opera, og satte endelig Kronen
pati fine Paradoer ved at udbryde: »I’ Sandhed,
denne Opera kunde» endnu bliv·e szret god, naar. min
guddommelige· Rossini componerede alle Arierne om
igjen; i det høieste maatte Octavio’s i quinr
bil lve staaende! ««
Detts var formeget! Julius vilde svare hef- »
tigtz men han følte-; at han i fin Opbrusning
maatteoverskride den selskabelige Anstands Grændser;
i" derfor tog han sig voldsomt sammen og tavz men
faaIOieblikske efter greb han sin» Hat ——og gikl
Paa hans korte Afsked-sagde Nina ham, imid-
lertid et faa overordentlig«»venligt, blidts ,,God»Nat,
kjære Jttliusslll at han, gjennemtrængt· af Veemod, »
styrtede iilsomt afsted, for ikke at forraade Kampen
og den heftige Bevægelse isit BrystL
I lidenskabelig Bevægelse gik han urolig gjen-
. Han fange Trang til at give
Denne Gang vilde- hcm gjnre
nem nogle Gader.
det skriftligt.
Allerede længe havde han tænkt over, hvor-
kledes han ogsaam med Forstirnden kunde bekeernpe
de mangfoldige Sophismer, som han maatte here
i Capelmesterens -Selskad, og saaledes ogsaa; ved
Grunde retfærdiggjøre sit Hjertes Stemme og sin
endnu ikke til klar Bevidsthed’ blevne Kunjifvlelse.
Han besluttede at gjøre de»t nu strax i sin varme
hellige Iver, og troede at finde en Slags Trøst i,
" - naar han paa sdenne» Maade " ogsaa gjorde sig det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
