- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
181-182

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3-

181 ·

Sangeren til at vise sin Kunst og. Færdighed, for
en virkelig Kunst-Præstation? ’Tør vi være saa
strenge mod dem, der ere i den Vildfarelse , at en
Melodie, som har den ’Egenskab at kunne synges

med Lethed, ogsaa tilfredsstillet alle øvrige melo-»
diske Fordringer, og er skjøn , fordi den, godt i

fangen, klinger godt?
Julius.
ren, og jeg har dog saa ofte hørt Dem.bekæmpe
disse Sophismer.
Heiss Ia ganske vist, kjære Veir, saasnart
man har anvendt dem sophistisk’ for at bevise, at
Rossini erien stor Composnist —7«—« saasnart man

med Magt vilde paatrænge os det store Publicums ’
der kun opfatter sandseligt, som den —

Mening,
rigtige, eller meget meer som den eneste sande
Erkjendelsn Ingen vil tvivle om, at Passe-
lighed for de udøvende Instrumentet er en»For-
ldringk som man med Rette-tør gjøre til Compo-
sitionerne. Men den, som holder denne Fordring
for den eneste’ og sidste, er ien stor Vildfarelse.
Det-klin, som alle Rigtighedens Fordringer, maaskee
være den første, ueftergiveligste,s men er og bliver
dog en af de meest underordnede. :
Iulius. Men skulde det altsaa da nu ikke
vidne om en overfladisk Sands, naar man lader
sig nøie dermed? Naar man ikke blot ei for-
langer noget Høiere, men endog tilbage-støder Alt,
hvad der saa rigelig bliver tilbudt Ens — »
Heiss. tjDet tør jeg ikke saa ligefrem negte;
men dog troer jeg at kunnfe bevise Dem, at Be-
skyldningen vistnok er for haarde Det er naturligt-s
! at vi holde os til det Kunstværk, som, efter vor
individuelle Uddannelse, er os forstaaeligst«, det,
» hvorover vi have, den reneste Dom. Violinspilleren
hører en Virtuos paa dette Instrumetit med den
største Interesse z»» det falder-ham neppe ind, at de
mange Figurer-, Passager, Dobbelttriller og de
høieste Toner maae sordømmes efterden musikalske
Skjønheds ;rene,Lov: k- Claveerspilleren. kan der-
» · imod slet ikke begribe, hvor noget Menneske kan
faae.is Sinde at indstudere alle disse Overstemmens

De taler næsten som Eapelmeste- .

’ ments Vanskeligheder-.

» Ret, naar han siger:

" Stemme.

· 182

tynde Spindelvoev uden al harmonisk Understøttelse-,
og anvende saa forfærdelig megen Umage paa dette
Toi. « Nu træder han selv frem, og spiller en
Adagio fuld af den skjønneste Harmonie, hvorved«
Violinisten kommer ud as sig selv og raaber:
,;Hvilket Instrument, hvor tørt, hvor magertl
Ikke to udholdte Noder kan det forhindel Det
sletteste Violinspil er mere melodisk, end den for-
træffeligste Klappren paa dette fordømte Instruinent l»«’
Men Claveer-Virtuoserne ere. dog henrykte, fordi
de høre, hvorvidt Spilleren overvinder sit-Instru-
De ere saa vante dertil,
at de slet ikke mærke Manglerne. De raabe, og
med en vis Ret: »Manden har spillet henrivende;
han foredrager Melodien med en Delicatesse, Sam-A
mensmeltning og Sjæl, som man aldrig har hørt

·Mcige til.« Og dog har Violinssilleren in abstraato

,,C«nhver af mine Elever
fordinder TOielodiendedre« (

Inlius. Men hvortil skal dette føres

Heiss. Til at vise Dem, at man dog ikke
saa ganske maa opgive alt-Haad, naar En’ roser
Rossinis .Mnsik. Hsan’4 er ! Virtuosrornponist’ for
Sangen. Den uddannede ! Sanger hører derfor
kun, hvor hensigtsmaessigt han skriver for hans
Han mærker ikke, hvor smaglese alle
de mange Figurer, Triller, Løb, og hvad alt det
Kram hedder, egentlig iog for sig selv ere. Han
beskjæftiger sig, idet han h»ører,. ikke med at redu-
cere Tonerne til Neder, og kun at betragte, om
han kan kalde saadan en Melodie i sig selv god;
men han hører den, som den bliver budt ham-.

» begunstiget af Stemmens paa det. fordeelagtigste

benyttedeOrgam som Productaf et Instrument,b
der yder det Bedste, som er det muligt — Naar’
derfor vor smukke Peninde Nan holder lidt vel-:
meget af den italienske Maestro, saa tør De der-

! for endnu ikke gjøre hende det til en Forbrydelse-

Hun er dannet og opdraget i den Sangmaade,

’ som Rossinis Operaer fordre, og De vil vist have
-s gjort den Erfaring paa Dem selv, hvorvanskeligt
" man formaaer at rive sig løse-. af en lang Vaare-l

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free