Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« .—-lsi)c-«3
Luften.
Flade. ———— Selsomt afbrod det noermer»e trække11de
Uveirs mumlende Tordeir fra Tid til anden San-
gen; men kun desto sodere idnede spdenrte igjenz
naar den truende- Buldren forstenet-smede, ligesom
Maanen synes os at skinne klarere, naar den troe-
der " fremaf en dunkel Sky. ’
Imidlertid drog Uveir-et, morskt og tungt,« nær-:
Allerede faldts der st"ore-Drliaber, og Stor–
mere.
men hævede sine ssnsendeVingen Mere Tonerneo
Trylleri var saa mægtigt,»eit vore Venner slet ikke !
agtedessdiose Tegn. Men pludseligt glimtedeet
» faa vosldfomstLyn gjennem Luftenjt at Egnen«li.set
Øiebliksyntesatstaae i-s"Luer, og sInlinsog Heiof- 7
Derpaa fulgte ’
.«e’t··sp3.rnoegtigt,· bragendekTordenskrald ; tog,’ " som om .
dette pludseligt havde sonderrevet Skyerne , styrtede i
isenheimer formelig bleve sblcendede.
Regnen p ladskende ned
»For Fanden! Nn bliver det Alvor-li, sngdei
Heiosenheimerz — ,,den,-—–som ikke er en Und, foge
nu ’Skjulz thi dette Veir synes at fordre—»en dyg- ’
Kom; kjære Venisi Gnlko royal
««·sTiJilflngn« Og hermed tog
tig «Svommer.
ville vi «; endnu finde
’hen Julie-io ved Armen, og trak ham i storste !
Denne lkastede endnnss et Blik «
men den nedstyrtende Pladskenng »
Hast bortimed sig. «
til « Vinduerne ,
’s-·hin"drede ham i at bemærke noget
Ifnld Fart lode nn begge Til lhorerkne op ad
" Promenaden,
indtil de nikkede-«sKaffehsusei,··· fea »hvie Vinduer
endnu « en«·veirlig " Lysstraale skinnede dem imede,
.. hvorveldetallerede var over- Midnkrt. »,,Det kalder
3man«at slippe med et’ blaat Øie-i,
Regeieri af sigz —-
ean man vc1«s sinde tsigssiss nesesakgkess««
endnu drikke paas hendesSnndhedliisz
. traadte Begge ind-;’ og den gjrestfri Heisssenheimer
« » ocstrcee Ch-cscmpagnc, for ae bringe-den ubekjendte
holdende sig tcets under Træerne,»»
sagde Heissen- .
heimer, da han traadte ind i Forstuen og rystede 3.
,,men for saadan en Sangerinde "
Vi maae :
jGaaledes !
—Saaledes hviler idenvskjonne Svarers» ædle
Skikkelse paa den » nzilsdtvnggiende ;,·»Stromo blnafk zk
loo
Sangerinde et Vivat, "hvortileanfar«eii, istedetfor
as Pauker osg «rompeter, blev fmettret as Tordeie
og Lynild. »
« Iulius deelte vel ikke denne sin Vens ben-
sende, noget sandselige Enthusiasme, men satte
sig dog hos ham, og gjorde sig gjerne til Con-
. ductor for den electriske Ildstrorn, som var bleven
vakt i Heissenheimer ved Gangen, - og blev ved-
ligeholdt ved den skummende Viin. » !
Vi have ikke Tid til at hore paa alle Udraab,
Forfilkeinger og Toaster,’ hvoraf Heissenheimer ud-
bragte flere , end det heftige Uveir lod Lyn glimte,
men lade os noie med Resultatetaf Underhold-
»Dette bestod deri, at Heissenheimer den
folgendeOag vilde ndforske, hvem Sangerindeti
ningem
i svarxuden dog ligefrem at sporgederom fordi " han
som ihendes "ssFiader,
sxfscste Spørgsmaal,
fenh eime·r«’«
frygtede ; ars-maaskee deels Ninas .Skje.lmserik,»stdeels
vel » osgscra en ugrundet Skinsyge.vilde.xasl)olde hende
fm ak aabenbare-?Sandheden, hvilken saavel»»»»shu.n,
"- hvad flere -.Omstoensdigheder,
efter "noie"Ov"erveielse, ikke utydreligtfhntessnt an-’
tyde«,"gjerne onskedeatlade "Inopk«larset.·: :.·1«Med dette
Forsæt fkil tes begge Vennerne ad,·— rsansnart Uveiret
havde udraset. .
— . ’.- e Y:s «»·»» « . y.
’Paa-? Julius havde Sangeno Virkning isoasret
saa stor, atwhasnkformelig begyndtessxatshade"Nin·a,
sog ikke dromteom andet-end omgyden vidunderlige
Sangerinde, som han naturligviis .ogsaa-;tcenkte sig —
som overjordifk« skjon. Han kunde Jderfors neppe
soppebie den anden Dag,s fo»rz·at fone at vide-’ ai
H»eissenheitners, shvads denne h»avde·.;uxd.speidet.« Forst
efter Borfenszksouldes han. erfare det ved JBordetz thi
s"h"ans :Allieredes-yhavde»zsindbndet ham-vildt fpife·
»hos sig..; s ».« »» »-
Endelig kom den meer end utaalmodigt vexe-
tede Time, og Julius begav sig paa Veien. Hans
da hiin traadte ind hos Held-
var: : —,,SJ.«iu,’ hvem . er Sangerindeni
Veed De —:det. nnxii» .——s—»— Hseissenheim ert·gjorde«’« et
vigtigt«»2lnsisgt«« ogpaatog sig Jien »Mines som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
