- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
211-212

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sli. .

g hendes ydre Clskvoerdighed kunde en Tid lang

,,skufse mig, men itke’ længer; zssiden jeg hars lært « —

» at kjende Deres Hjerte, Deres Sjælz havde
.,,Nina viist en, lignende Dybde og Sandhed i
,,Fvlelsen, da vilde jeg have kæmper for hendes
. ,,Besiddelse. Men nu er alfalsk oguoegte Kjær-

,,lighed uddød hos migz· min Følelse grunder sig
Og i Tillid .

,,paa noget Virkeligt og Sandt.
,,hertil er det, jeg taler til Dem Afgjor De nu
»min Skjæbne, ————— meer vær ikke for haardt«
,,Deres tro,
» ,,·inder1ge skende Julius.« "

Disse Linier gav han Heissenheimer ganske
tidligt den folgende Morgetn Denne lovede troligt
at besørge dem, saasnart-Dagens Tid tillod det.

. Imidlertid havde Inlins ikke Rolighed til at
blive hjemme, men gik udenfor Porten,x for under
den skjønne Haves dunklexLevgange uforstyrret at
ovirlade sig til sine " Bekymringer, Drømme og
Forhaabningen»—— HenimodszMiddag vendte han
tilbage til Heissenheimerz han fandt ham ikke selv,
· men kun felgende Linier: !

,,Kjoere I u lius l"

»Deres Brev er besørgetz. dog kan jeg ikke

» endnu sige Dem noget Svar, fordi jeg hemme-

» ligt maatte spille det i Hænderne paa Caroline,
,, da Nina var ti stede, og netop sendte« hendebort
l,,i et Ærinde for at kjobe noget Pynt til sig
’’»Ricco og Nina ere idag reiste paa Landet Man
» havde sendt Bud til Dem, for at« indbyde Dem ,
,·,men’»De var ikke hjemme." Jeg’ maatte undskylde
«,;mig med presserend·e Forretninger, som ogsaa nu
;, hindre ! mig i at seewDem. « Maaskee ere Om-
,·,stændighederne gunstige for Dernz thi det er let
,,mxuligt, at Deidag træffer Caroline alene hjemme.
,,’-7—— Lev veli IAftert haaber jeg at faae Cfter-

:,retning fra Dem « ·
»Heissenheimer»« «

Strax ilede’ Julilis til Capelmesterens Boli»g.;
men hvor meget han end ringede,’ lukkede dog

" fandt hans Ingen.

’ for det Huus-, som indesluttede hans Lykke. »
Ustillede sig atter. under Lindene, hvor han første « «

Ingen Mop. —- Mismodig gik hatt nogle Gange op
og ned- under Lindene,ssog gjorde da et andet, men
lige saa forgjæves Forsøg. — Ogsaa tredie Gang
« For ikke ak vække Opsige,
maatte han nu give sig Taalmodighed. Hiin be-
sluttede at oppebie Aftenen, paa hvilken Tid Com-
line vist maatte være» hjemme, for at modtage
Ricco og Nina. »Hvo veed", tænkte han, l,,om
hun ikke eier enVeninde her, for hvem hun nu
aabner sit Hjerte, og beder om Racid og Bistandz
thi uventet har mit Tilbud vist været hende.«
Saaledes » talte han Timerne , indtil det ende-«-
lig blev dunkelt og kjeligt. —- Nu stod han atter

Han

Gang havde hort Carolines Sang, og saae op til
Vinduerne. De stode aabnez men Gardinerne
vare nedrullede. Jngensteds saae han· Lys, —- et
Beviis- paa, at R. endnu ikke var kommen hjem-
Da hørte han nogle afbrudte Accorder pait Piano-
fortetz det fkunde kun være Caroline, som benyttede
Ninas og hendes Faders Fraværelse, for eensom at

lade sin skjønne Stemme tone.

Sagte, men hastigt ilede. Juliusderover, op

ad Trapperne,» og lyttedei Corridoren ved « Derem

der forte ind til Rircos Værelse. ’Da begyndte
hun, med sin Stemmes usigelig sede Klang,. paa
denvsamme Sang, h«an først havde hørt hende
synge. Nu kunde han tydeligt forstaae hvert Ord.
Den lod s:aaledes

Kjelende Vindel
, VenligelStundl "·
» Drifte,s’ som svinde, ’ ! !
Komne fra Lund-3 "
» I hilse saa ««venligt, og hilse vil" jeg zsp
J møde vel Varmen, men kjele den" ei. s
Jeg fulgte »Ier«— gjerne spaa luftige ’Vei.
« » HvorhenZ

Selverne Vrekkel «"«· ·
Lystig og sval
Voven fra Horkke

i Skyller i Dal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free