- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
215-216

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

215

og skjulte sit Hoved ved hans Brystz den Gamle

Ord. »
Julius stod som forstenet; han vidste ikke,
Uhvad han skulde sige. ’
endelig bange, og den-ved Riccos Bryst græderide
Piges Hoved vendte sig frygtsom hen til ham: —
Tdet var Ninal , -

,,Hlvad er reise- udbrod Ju·tllke.

vil«, sagde Heissenheimerz ,,i det mindste er- det

den samme, hvis himmelske Sang har vundet
Deres Hjem-M
,,Neil nmulsigtl O Himmel! hvad skal jeg

troe2« raabte han, bange aandende, og saae spar-
gende paa hende. "
»Det er hende?«, sagde Nik-to fast.
«mig«, aandede Nan blidt og frygtsomt, og bøiede
sig hen til ham
- Halvt tvivlende, halvt troende, greb han hen-
des» Haand-, som sagte :-»besvarede hans Tryksz derplta
trak han den halvt Modstroebendeilttngsomt til sig,

og holdt hende endelig ved sit-Hjerte, ssom faa’

Minuter tilforn. Ved hendes Taarer, ved hendes
boedende Bryst og hede Kinder overbeviste han sig
om, at det var den samme, han havde omfavnet
som Carolina — Længe holdt han hende stum i
sine Arme. ·,Kjaerlighed Forbauselse,sTaarer, Hen-
rykkelfel lukkede deres Læber.

Cndelig begyndte Ricro, der i heftig Bevæ-
f gelse var gaaet op og ned ad’ Gulvet: »llnge Ven,
Dn har handlet bravtl Kunsten er en Helligdom-
for hvilken intet Offer er for stort for den««·3sande
Kunstner. «Iegshavde lovet, og vilde have holdt
der, at kun ’Den skulde kunnekalde milt Datter
sin , som ikke vedihendessspydre Fortrin lod sigsiforz
lede til at blive sit Hjertes Slindhedsutrae ·Den,
som lod sig nøie med ’’’den letsindige"", overfladiske,

men talentfulde og smukke ’Nina, » han torde ikke .

gjere nogen Fordring« paa den bedre Pige. Des-
voerre har jeg kun for bste hvrt smukke ’Ord

N over Kunsten, men til brave H.l1ndlinger.havde

»«»»

selv havde Taarer i Øinene, men talte ikke et ·

»Carolinel« raabte han

" ,,-Himmel l«’’l—
»Det er"Nina,.. det er Caroline,ssomsDe .

»Det er

2«l.6

endnu Ingen bragt detz og kun Den har Ret til
at foreholde sine Modstanderesderes slette musikalske
Sands, der ikke blot har bedre Indsigt, men
ogsaa lader sin hele Virkenstyre af sin Indsigt.
— Og nu kom hid, og omfavn ogsalt mig; eller
vil du ikke have mig til FadercM —
svarede ved en rask, fyrig Omfavnelse.
Da man var bleven lidt roligere, begyndte—
Heissenheimer: « »Mig har J’ ogsaa Eders Tak at
aflægge, unge Herre., Jndtil ilGaar var jeg«1 rig-
tignok bleven taget ved Næsesti af vor gamle Roev, "
ligesom J; men siden hiin Opdagelsesreise efter
Sangerinde»n, sssser»" jeg kommen efter Sagen. Alt
har nemlig fin Rigtighed med den aabne Corridor,
Bagtrappen, Bagstuen, den overraskede Skjønne
— kun at ikke Caroline, vor Venindes·Kammer-
jomfru, men hun selv blev overrasket,· medens
hendes Fader accompagnerede hende den Sang, der
for et Qvarteer siden blev Eder foresungen. Dit
maatte de Begge skriftez og nu trængte jeg.paa,

Jtilius

ikke længer-— at plage Jer arme Djævelz ellers havde
I endnu maattet udholde-et Dusin Jldprotver.«
»Fader vil lde have det, ikke jegl« sagde Nina, ;

—————— ,,o, vidste du, hvor svcer min Opgave var

bleven migl«

Julius rovede hende ved et Kys Ordene fra
Læberne , —- men Riccossagde: ,,Det gjaldt min
Kunst, mit Barn, mit Altz y-—·— da hed det: været
kloge som Slanger,
Duerne« » "

» ,,Men min Fader-C sagde Julius,

jeg nuvar gaaet Gl ltp af min Lykkel«

,,.Oen,’ som ikke -vover,»han vinder ikkel»
sagde’ Rictoz -————— ,,ogsaa min stod paa Spil. Jeg
kunde ikke andet, og Ninlt maatte ikke anden —
Lader os være glade, at Alt er ledet faa lykke-
ligt af « !

»Dett gior mig ondt for den stakkel sLandsby«1
cantorii, sagde Heissenheimer, ,,som jeg saa smuk-
mentalt ynkeligt complimenterede’«’suds af Verdeth
nden at sperge ham om Tilladelse » CnlLykke er
det dog,, at han ikke heller har spurgttsefter migz

men uden Falskhed, som » .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free